… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, stegt julemedister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… højst uventet pakke fra min veninde på Bornholm og sikke en hel masse fine ting, den indeholdte.

Allerøverst lå et lille julekort og som altid er det dejligt at læse nyt over fra solskinsøen.

🙂

Der var to små hæklede klokker …

… med en lille bjælde, så de rigtigt kan "larme".

Der var et lille håndfremstillet hjerte og en lille håndfremstillet stjerne …

… der var et håndfremstillet hjerte og en håndfremstillet stjerne …

… der var et stort håndfremstillet hjerte og en stor hånfremstillet stjerne …

… der var en sød håndfremstille nisse-guirlande …

… der var to håndfremstillet keramik krus …

… som også kan bruges til fyrfadslys og endelig var der en bog …

… som jeg glæder mig at læse.

Mette tusind tak for de mange fine gaver.

Efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet samt han også lige havde nået at få noget frokost, fik vi taget os sammen til at gå over til spejdernes juletræssalg på Køgevej, da vi håbede på, at vi måske kunne finde det helt rigtigt juletræ derover og traditionen tro så fandt vi det lige med det samme.

Det er cirka 180 centimeter højt og vi gav 225,00 kroner for træet samt 15,00 kroner for nettet, som vi fik om det, så det var noget nemmere for min Skat at bære det hjem og så var det ellers bare med at komme hjem med træet …

… få det båret op af trappen …

… samt sat det ude på altanen.

Nu står det så i et vandfad ( så vi har mulighed for at vande det hver dag ) ude på altanen, hvor det venter på, at vi kommer tættere på jul, hvor det skal ind at stå i vores stue og vi venter på, at vi kan komme i gang med at pynte det. Noget som vi er fælles om og som vi begge to plejer at hygge os gevaldigt med. Vi plejer godt nok også at være det meste at en dags tid om at pyntet vores juletræ, for vi skal lige havde det meste og allerhelst alt vores juletræpynt på årets juletræ og der vi får samt køber lidt nyt juletræpynt hver år, så bliver det sværere og sværere for hvert år, der går, at få plads til det hele og især fordi vores juletræ bliver mindre og mindre for hvert år, der går.

I midten af september måned erhvervede jeg jo en lille løbeskade, der blandt andet gik ud over min højre hånd samt mit højre knæ, og der især det sidste var meget ømt, har jeg nok også gået lidt forkert på mit højre ben for at skåne knæet. På grund af det højre knæ måtte jeg også holde en højst ufrivillig pause med mit løberi.

Da jeg så endelig var i stand til at genoptage mit løberi, måtte jeg jo starte med at gå et pænt stykke ned i distancen og allerede på den tredje løbetur vrikkede jeg så om på højre fod igen. Så fik jeg jo den første influenza lignende omgang og derefter nåede jeg kun ud at løbe en gang, før jeg så begyndte at "hygge" med den nuværende influenza lignede luftvejs infektion, som bryd ud på min Skats fødselsdag.

I løbet af de sidste tre måneders tid har jeg fået mere og mere ondt i min højre hæl, hver gang jeg støtter på den, og da et eller andet har sagt mig, at sådant skal det bestemt ikke være, så tog jeg kontakt med en fysioterapeut i slutningen af november måned. Jeg var så heldig, at jeg fik en tid allerede den 8. december klokken 10:00, men den tid blev jeg desværre nødt til at aflyse, da jeg var syg, eller rettere jeg var så heldig, at den blev ændret til i dag klokken 9:00.

Selvfølgeligt skulle det begynde at sne lige præcist her til morgen og da man samtidigt ikke lige frem plejer at hverken feje eller salte fortovene her i byen, så beregner jeg ekstra god tid til min lille gåtur ud til Fysiocenter Roskilde. Det viste sig dog, at jeg godt kunne klare at gå de tre kilometer i mit normale tempo, så jeg klarede turen på lidt under en halv times tid.

Jeg startede med at udfylde et spørgeskema, hvor jeg kun skorede to point. Så dermed er jeg som sådant ikke i nogen som helst form for faregruppe med hensyn til såkaldte livsstilsygdomme på grund af min nuværende livsførelse. De to point skyldes mit daglige forbrug af juice og sodavand, men da jeg jo ikke lige frem er overvægtig og da jeg ellers lever en hel del sundere end anbefalet, så synes min fysioterapeut ikke, der er nogen grund til, at jeg skal holde op med at drikke juice og sodavand hver dag, især ikke når det nu kun drejer sig om en kvart liter af hvert. End videre er der jo også nogle gode fiber samt vitaminer i juicen.

Jeg fortalte min fysioterapeut om forløbet med min ankel lige fra den allerførste gang for snart tyve års tid siden, jeg vrikkede om på den, og så frem til i dag. Jeg fortalte hende også, at jeg efterhåndens ret så tit vrikker om på den højre fod og at det mange gang er helt uden grund samt at det føles som om, min ankel simpelhen giver efter under mig. Derefter foretog min fysioterapeut en nøje undersøgelse af begge min ankler samt fødder og underben.

Min højre ankel er svag og det er den blevet på grund af de mange gange, den efterhåndens har været forstuvet. Det har faktisk gjort den så svag, at den hele tinden befinder sig i den omvrikkede stilling og det gør så, at jeg både går samt står forkert på min højre fod. Dette har så beskadiget min trædepude under hælen, så den er blevet fladet ud og jeg dermed ikke får nogen støtte af den, når jeg sætter hælen ned, men at jeg derimod går direkte på hælens knogle, hvilket jo kun kan gøre ondt.

Min fysioterapeut pakkede min højre ankel samt hæl ind i sporttape og derefter skulle jeg gå rundt på gulvet på bare fødder, men da jeg ikke kunne mærke nogen forandringer, så pillede min fysioterapeut det første hold sportape af samt satte et nyt og noget mere fast hold sporttape på, sådant at min trædepude under hælen blev presset tilbage til sit normale leje. Se det hjalp en hel del og så gik vi i gang med at prøve nogle små øvelser, som jeg skal gøre flere gange hver dag.

Lige nu koncentrere min fysioterapeut og jeg os om at få styrket min højre ankel samt fjernet smerten i min højre hæl og derefter skal vi i gang med at styrke musklerne i min ryg. For de problemer, som jeg har med den, hænger nok også sammen med min forkert gang på grund af min svage ankel og så skal jeg have fat i min læge, for selv om hun ikke mente, jeg var berette til at få en henvisning til en fysioterapeut, fordi jeg selv har taget initiativet, så mener min fysioterapeut, at jeg skal have en henvisning og at jeg ikke selv skal betale det hele uden tilskud fra sygesikringen samt Danmark. For jo længer tid jeg venter med at tage hånd om problemet jo større bliver det og i værste tilfælde kan det ende med at gøre mig handicappet på grund af slidegigt og så bliver det først dyrt for samfundet.

End videre fortalte min fysioterapeut, at hun synes, det er flot, at jeg kan gå så mange kilometer hver dag, som jeg rent faktisk gør, samt at jeg kan løbe med den ankel. For det skulle jeg rent faktisk ikke kunne og at jeg har ondt, kunne hun som allerede skrevet godt forstå, for det gør ondt at gå direkte på en kogle. Hun var der også imponeret af, at jeg var gået ud til hende samt at jeg også skulle gå hjem derude fra taget i betrækning af, hvor øm min højre hæl er.

Jeg har allerede fået en ny tid hos min fysioterapeut imellem jul og nytår, hvor vi skal finde ud af, om de tre små øvelser, som jeg skal gøre flere gange om dagen, har haft nogen form for effekt, samtidigt med jeg så nok også skal i gang med nogle lidt mere krævende øvelser.

At tiden simpelhen bare går alt for hurtigt samt at min Skat og jeg prøver på at følge med den så godt, som vi nu en gang kan, er der i hvert flad ingen form for tvivl om, og så ledelse er vi sørme allerede nået til den tredje onsdag og den midterste både onsdag samt dag i december måned 2009.

Det betyder så også, at der nu kun er otte dage til, det er juleaften, samt er der kun er lidt over to ugers tid til, vi tager hul på et helt nyt og forhåbentligt godt kalender år.

Når man sidder og ser frem ad i sin kalender, så føles en eller to ugers tid som meget lang tid, men når man sidder og tænker tilbage så føles et eller to års tid som meget kort tid.

For eksempel kan jeg ikke rigtigt fatte, at det allerede i dag er lige præcist et helt års tid siden, jeg skrevet dette på min blog, men den var god nok, for det var virkeligt et lille jordskælv, jeg lige havde oplevet.

Jeg kan heller ikke rigtigt fatte, at det i dag er lige præcist et helt år og seks mindst lige så hele måneders tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg helt bestemt ikke har fortrudt !!!

Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg meget langt fra er den eneste, der føler, at tiden går hurtigt. For det er næsten lige meget hvem, jeg taler med, så giver de udtryk for lige præcist det samme.