… er en delvis genudsendelse fra i går, da min Skat igen i dag fik kogt pasta med kødsovs …

… samt nogle skriver rugbrød, og jeg fik to forårsruller …

… samt nogle skriver rugbrød. Vi fik begge to noget, vi godt kan lide samtidigt med vi begge to blev mætte og det var det vigtigste af det hele.

Så er vi sørme allerede nået til den anden søndag i advent og dermed har min Skat og jeg lige kunnet åbne den anden gave i hver vores adventskalender samt den 6. gave i vores pakkekalendere. Så det skal jo nok også blive rigtigt jul igen i år. Spørgsmålet er så bare, om det bliver rigtigt jul på lige præcist den der måde min Skat og jeg havde håbet på ?

Her søndag formiddag klokken lidt over 9:00 er der nu ikke ret meget, der tyder på, at i år får lov til at blive året, hvor min Skat og jeg for første gang kommer til at få lov til at holde jul på lige præcist den måde, vi begge to havde håbet på.

Godt nok har vi fundet vores kalenderlys frem og det er der også nået at brænde ned til lige under den første. Godt nok er vores adventskalendere samt vores pakkekalendere kommet frem og vi har julegardinerne oppe i køkkenet. Hvilket for øvrigt skyldes, at jeg endnu ikke har nået at tage dem ned efter de blev hængt op sidste år. Godt nok har vores juleglade plysand og Anders henholdvis sat og stillet sig rigtigt godt til rette ovenpå en stor sort tom SmartBoks på 30 liter, som det er meningen, de skal hygge sig i, når de en gang efter jul bliver gemt væk til næste jul, imens de to ballademager beundrer deres tre lysende pakker, som de ikke kan blive helt enige om, hvordan de skal dele dem imellem sig.

Godt nok står der to poser, der indeholder min Skat og mine julegaver fra vores familie og venner, ude på Shurgard og venter på, vi kører ud og henter dem, når vi har fået pyntet vores juletræ, hvis vi da over hovedet taget når at få et juletræ i år, så alle vores julegaver kan komme til at ligge under det, men der er stadigvæk meget langt fra dette og så til, hvordan vi begge to havde håber på, det skulle have været.

Endnu har vi ikke nået at hænge vores lysdekorationer op ude op altanen eller i vinduet i henholdvis køkkenet og soveværelset, lige som snelandskaberne på reolerne inde i stuen heller ikke er begyndt at vokse frem, og lige nu er der heller ikke ret meget, der tyder på, at vi når nogen af delen i år.

🙁

Min Skat er ikke alene møghammerende træt efter de sidste mange måneders tid massive arbejds byde, han er også dårlig på grund af den, og han ligger stadigvæk i sin seng godt puttet ned under sin dyne samtidigt med han mest af alt ligner en, der ville have allerbedst af at blive liggende.

Selv har jeg stadigvæk feber, jeg hoster samt puster næse konstant, og selv om jeg lige nu er pakket godt ind i et fleece tæppe, imens jeg sidder foran computerne, så små fryser jeg. Så lige nu er der bestem ikke lige frem noget, der tyder på, vi i år kommer til at nå bare en enkelt af alle de mange ting, der betyder så meget for os og vores måde at fejre jul på.

🙁

Både min Skat og jeg havde håbet på, at den kommende jul – vores niende jul samme – skulle få lov til at blive den allerførste jul, hvor vi endelig fik lov til at holde jul på vores måde, uden at vi skulle tilpasse vores ønsker af hensyn til vores respektive arbejde samt familiers krav, men lige nu er der intet, der tyder på, at det bliver sådant.

Jeg er træt af, at min Skat og jeg altid er nødt til at glemme og udsætte alt det, som vi så gerne vil have lov til at gøre for at glæde os selv, fordi vi aldrig har energien, overskudet eller tiden til det, når vi er færdige med at gøre alt det, der dybest set ikke interessere os, som andre ikke selv gider at nedværdige sig til at gøre. Jeg er meget kort skrevet træt af, at det altid er alle andre end min Skat og mig, der stiller dagsorden for vores liv.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Nikolajs dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Nikolajs dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Nikolaj, der ifølge legende omkring år 300 var biskop i byen Myra i Lykien i Lille Asien altså det nuværende Tyrkiet. Sankt Nikolaj gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe de fattige og der fortælles rigtigt mange historier om hans gavmildhed blandt andet at han, da hans nabo var kommet i akut pengenød, kastede tre poser med guldpenge indtil manden, der ellers havde været nødt til at sælge sine tre døtre til byens bodel for at kunne betale sin gæld, og dermed undgik pigerne denne grumme skæbne.

Sankt Nikolaj er altså med andre ord en rigtigt gavmild gavehelgen og i mange lande holdes der stadigvæk fest til hans minde den 6. december hvert år, hvor børnene får gaver, når de står op om morgen.

De hollænder, der flyttede til USA, da landet endnu var ganske ungt, tog stikken med gavegiveriet om morgen den 6. december med sig, men her blev Sankt Nikolajs navn ændret til det mere engelskklingende Sankt Klaus eller rettere Santa Claus og efterhånden er han til al held blevet helt afkristnet samt endte med at være den milde og trinde julemand med et stort hvidt skæg samt en lang rød kappe, vi kender i dag, og hans udbringning af gaver er flyttet til den 24. samt 25. december.

Ifølge en myte af nyere dato påstås det, at det var den amerikanske sodavandsproducent Coca Cola, der i 1931 fandt ud af, at julemandens tøj skulle have den samme røde farve som deres logo, men hvor vidt det er sandt vides dog ikke, da man allerede før de omtalte Coca Cola reklamers fremkomst i USA ofte havde portrætteret julemanden i disse farver. Derimod kan det godt konstateres, at fremstillingen af julemanden, der indtil da havde været yderst varieret, på det nærmeste er blevet standardiseret efter Coca Colas omtalte reklamer fra 1931.

Julemanden blev første for alvor almindeligt kendt i Danmark fra slutningen af 1800tallet og hos os er han som bekendt knyttet til selve julen samt især juleaften, hvor han kommer med gaver til de artige børn.

Julemanden blev for øvrigt for allerførste gang omtalt på skrift i Danmark i 1866, hvor der i "Peters Jul" fortælles om ham, at han kommer med juletræet.

Nu er det jo kun juleaften samt julemorgen Sankt Nikolaj, der nu mere er kendt som julemanden, skal omdele julegaver, men det betyder altså ikke, at han dermed holder fri resten af året, for da er han nemlig skytshelgen for søens folk, hvilket skyltes, at han ifølge en legende frelste tre sømænd, der var i havsnød, og derfor er mange af middelalderens kirker, der ligger i havnebyer, viet til Sankt Nikolaj.

På Sankt Nikolajs dag skal vejret allerhelst være godt, for et gammelt vejrvarsel siger: "Sankt Nikolajs vejr giver hele decembers vejr".