Dagsarkiv: fredag, 25. december 2009, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2009/12/25/301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, brunede kartofler, min Skat fik nu kogte kartofler i stedet for, da han ikke kan lide de brunede af salgsen, flæskesteg samt nogle skriver rugbrød.

AV !!!


Hverdagen.

Fra slutningen af marts måned til cirka starten af oktober måned står vores vingetørrestativ altid ude på altanen, hvor der også er gode muligheder for at det nyvaskede tøj bliver hurtigt tørt. Resten af året står vingetørrestativet ude på altanen, når det ikke er i brug, og inde i vores stue, når det er i brug. Da vores juletræ kun kan stå et sted i vores stue og da vi derfor ikke kan komme til at bruge døren ud til vores altan, så holder vores vingetørrestativ altid juleferie inde i arbejdeværelset.

Da min Skat havde været ude at løbe, tog jeg blandt andet hans løbetøj samt hans trædningstøj fra i går og puttede det i vaskemaskinen. Da den var færdigt, ville jeg så lige hænge det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, som jo så skulle flyttes fra arbejdsværelset og ind i stuen.

Min Skat tog vingetørrestativet og da han kæmpede med at få det forbi døren imellem arbejdsværelset og stuen, tager jeg fat i tørrestativet for at hjælpe ham.

"AV !!!!"

Jeg havde desværre ikke set, hvor min Skat havde sine finger og i det jeg togt fat i vingetørrestivet viste det sig, at han havde en af sine finger i det ene af stativet knæk på benene, så han fik den omtalte finger i klemme, hvilket gav en rigtigt grim klemmelus på en gange to centimeter.

Her ville jeg så gerne hjælpe mig Skat og det eneste, der så kom ud af det, er, at jeg gør ham fortræd. Hvilket jo bestemt ikke var min mening at gøre.

🙁 🙁 🙁 🙁 🙁

Fra kaos til orden – Skabene i entreen


Hverdagen.

Lige nu har jeg mere end svært ved at fatte, at alt dette her …

2009/12/25/201.jpg

… virkeligt har været fordelt nogenlunde ligeligt imellem over- og underskabet i vores entre. For så store er de skabe altså heller ikke. Det fandt jeg i hvert fald ud af, da jeg kom til at tømme dem.

Det hele startede med, at jeg åbnede overskabets dør, da jeg skulle putte en lille æske ind i det. I det sekund, jeg åbnede døren, kom et hav af forskellige ting flyvende ud af skabet. Dette gentog sig, da jeg åbnede underskabets dør for at putte æsken med til-og-fra-kort, to ruller julepapir samt tre ruller bånd ind i det skab og så var det, at min Skat og jeg gjorde kort proces og vi tømte begge skabe fuldstændigt.

Derefter gik jeg i gang med at rydde op samt sortere i det hele … hvad skal forsat gemmes samt hvad skal smides ud … og derefter så fik jeg det hele samt meget mere puslet ind i de to skabe i entreen igen.

Det blev godt nok noget af en opgave, men det er vildt skønt, den nu er vel overstået og vi igen kan åbne begge skabe uden risiko for at få noget af deres indhold i hovedet.

Årets julegaver


Hverdagen, Ænder.

Sådan ser min Skats "høst" …

2009/12/25/101.jpg

… af spændende julegaver ud i år og sådan ser min "høst" …

2009/12/25/102.jpg

… af spændende julegaver ud i år.

Der skal nok komme et nærbillede med en kort beskrivelse af de nye ænder, som kom til i går aftes, men det bliver nok først en gang i løbet af eftermiddagen eller måske først i løbet af i morgen.

Det var så den juleaften


Hverdagen.

Min Skat og jeg har nået at nyde vores dejlige juleaftens menu. Vi har nået at rydde til side, vaske op, tørre af, stille på plads samt følge skraldespanden ned. Vi har nået at nyde synet af vores juletræ. Vi har nået at smage lidt af på alt det gode, som står og frisker på sofabordet, og vi har også nået at pakke alle vores spændende julegaver ud.

I år er der så desværre bare en af mine julegaver, som jeg gerne vil have byttet, men den og alle mine mange dejlige julegaver skal der nok komme meget mere om i løbet af i dag, men lige her og nu vil vi bare gerne i seng for at sove.

Så nu mangler vi bare lige at rydde lidt op i alt dette her …

2009/12/25/001.jpg

… det er da godt nok helt vildt imponerende, så meget sådanne noget indpakningspapir med meget mere kan fylde.

Det bliver nu tidligst senere i dag eller i morgen, jeg går i gang med den opgave. For det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg hvert år stiller mig og klipper de reelle stykker julegavepapir fra de stykker julegavepapir, som årets julegaver har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til at pakke de små advents-, jule- og kalendergaver ind i næste år. På den måde sparer jeg, hvad der svarer til cirka en til to ruller julegavepapir hvert år og det er vel også værd at tage med ?