Så er solen stort set gået helt ned. Det er i hvert fald ikke ret meget, man kan se af den …

… lige nu, hvor klokken er 19:33 og himlen godt nok er meget smuk.

Min Skat og jeg er lige blevet færdige med at spise vores aftensmad og lige om lidt skal vi i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads. Vi tager skraldespanden med ned, når vi går hjemme fra her et sted imellem klokken cirka 20:30 og 21:00, for vi er nemlig blevet enige om, at vi skal en tur i Tivoli i aften for at se fyrværkeriet i forbindelse med havens afslutning af dens sommersæson.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med friskkværnet peber, stegte panerede skinkeschnitzeler og dertil nogle skriver rugbrød.

Lige nu har min Skat og jeg mere end svært ved at forliges os med, at klokken allerede er nået at bliver 19:00 og at denne søndag så småt er ved at være brugt helt op.

Det er bestemt ikke fordi, vi ikke har nået noget i løbet af denne weekend. For vi har begge to rent faktisk nået en hel del, men som altid har vi bare ikke tilnærmelsesvis nået halvdelen af alt det, som vi havde håbet på, at vi kunne nå i løbet af i går og i dag.

Nå … vi kan jo altid glæde os over, at der "kun" er fem arbejdsdage til, det igen er weekend.

😉

Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 18:45 …

… samt klokken cirka 18:50 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den, imens jeg lige nåede at vande de resterende planter ude på altanen samt lige fik nippet visne blade og blomster af dem.

Nu vil jeg gå i gang med at dække spisebordet, for det er lige før, vores aftensmad er færdigt tilberedt.

Så har min Skat lige taget de rygende varme og helt færdigbagte chokolade muffins …

… ud af ovnen, så de kan køle af og dermed være lige klar til, at vi kan sætte tænderne i dem, når vi har været ude at løbe. Til den tid har vi så også begge to fortjent en lille sød belønning. For først løber vi mine små tre kilometer sammen og bagefter løber min Skat yderligere ni kilometer alene.

Det er efterhåndens ved at være et pænt stykke tid siden, min Skat sidste gang har haft den nødvendige energi samt tid til at bage, men i dag ser det ud til, han har det …

… for lige nu er han i hvert fald i fuld gang med at røre dejen til en omgang chokolade muffins.

🙂

Så hvis alt går, som det skal, så kan vi om cirka en halv times tid glæde os over en omgang rygende varme chokolade muffins, der lige skal kølne lidt ned, før vi kan sætte tænderne i dem.

Det er altså helt vildt utroligt, så flot vejret er lige for tiden. Når jeg ser på kalenderen, står der, det er den 20. september i dag, men når jeg går ud på vores altan, så er der allerede på nuværende tidspunkt af dagen så lækkert derude, at det føles som om, det er midt på sommeren. Faktisk har der været rigtigt mange dage i løbet af årets sommer, hvor temperaturen slet ikke er nået så højt op ude på vores altan, som den er lige nu.

🙂

Ingen jeg hænger dagens første maskinefuld tøj til tørre på vingetørrestativet ud på altanen, vil jeg lige vise jer, hvordan de resterende planter derude har det. For kan vi ikke vejrmæssigt mærke, det er blevet efterår, så kan det til gengæld godt ses på flere af planterne. For de er efterhåndens blevet ret så trætte at se på og de har mere eller mindre alle som en takket af for i år.

Der er godt nok også sket meget med de resterende planter ude på altan i løbet af de små tre ugers tid, der er gået, siden jeg sidste gang så på dem via mit kamera.

Vores tre asieagurker planter …

… der ellers har været så flotte med alle deres store grønne blade og især deres overflod af små gule blomster det meste af sommeren, er nu visne helt ned. Vi høstede deres asieagurker i onsdags og Anne hentede dem i torsdags.

Det sidste af vores icebergsalathoveder …

… er desværre mere eller mindre helt afblomstret nu, men det betyder jo så også, at vi har mulighed for at få masser af frø, som vi kan så næste år. På en måde er der også noget kønt over det nu, som det står med alle sine flyvemodne frø …

… og hvis man ser godt efter, kan man se, at det stadigvæk ikke helt har opgivet at få besøg af en enkelt bi eller to. For der er stadigvæk helt friske og nyudsprungne blomster på det.

Vores jordbærplanter, som vi jo egentlig ikke rigtigt troede på ville blive til noget, blomster livligt og vi bliver dagligt forkælet med en lille håndfuld nye solmodne jordbær …

… som vi med glæde plukker samt spiser.

De tre mellemstore tomatplanter, der har stået som et flot og kønt grøn "værn" ind til vores nabo, er efterhånedens blevet lidt kedelige at se på …

… det samme er den store tomatplante …

… der står op af muren ind til stuen samt de to af slagsen, der står i altanens højre hjørne …

… og selv om vi stadigvæk stort set dagligt plukker en lille skålfuld solmonne tomater fra dem, så kommer der kun hele tiden flere og flere til. Faktisk er det lige før, vi ikke længere kan følge med med hensyn til at nå at spise dem alle sammen.

Endelig er der stadigvæk masser af liv i det japanske blomstertæppe …

… og vi prøver næsten dagligt på at samle de forskellige former for frø og frøkapsler fra det, så vi har dem til at så næste år, hvor jeg er helt sikker på, at vi får mange flere også mange flere forskellige planter ude på vores altan, end hvad vi har haft i år.

For selv om det er fodbundet med en hvis form for arbejde, at plante og så, passe og pleje samt vande alle vores planter, så er det nu rigtigt dejligt og hyggeligt med alt det glæde og liv som vores planter ude på altanen har givet os i løbet af foråret, sommeren samt ind til videre et lille stykke tid ind i efterår.

🙂

Nu er vores vaskemaskine lige blevet helt færdigt med dagens første maskinefuld, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg i stedet for gå i gang med at hænge det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen.

Det er søndag morgen og dermed har vi nu taget hul på den sidste halvdel af denne uges weekend, og selv om min Skat og jeg er stået lidt senere op, end vi normalt gør det på hverdagene, så har vi til al held stadigvæk masser af timer tilbage af denne dag.

🙂

Dagens meget smukke solopgang over Astersvej klokken cirka 6:40 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse, lige efter jeg var stået op.

Vi har begge to masser af planer for, hvad denne søndag skal bruges på og det ender jo med, at vi kommer til at bruge resten af morgen samt det meste af formiddagen på at nusse lidt rundt, imens vi lige når at få klaret en god håndfuld af alle de der helt almindelige hverdagsting, som ingen lægger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke lige når dem.

Resten af dagen kommer nok til at gå med, at der bliver lagt rent sengetøj på vores seng og det sengetøj, der bliver taget af den, bliver vasket og strøget i løbet af dagen. Vi får støvsuget samt tørre støv af i hele lejligheden inklusiv altanen og måske får vi også lige klaret et enkelt eller to af alle vores mange små og mindre samt større og store hængepartier.

Der til kommer, at vi gerne skal nå ud at løbe begge to, samt at vi meget gerne vil nå at fremkalde alle de mange billeder, som vi begge to nåede at tage i løbet af vores tur til København samt vores hyggelige besøg i Tivoli i går.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Tobias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Tobias dag og dagen er officiel mindedag for en meget from mandlig jøde, der omtales i det apokryfe skrift "Tobits Bog" i "Det Gamle Testamente" fra omkring år 200 før vores tidsregning.

Ifølge legenden blev Tobias af sin blide far sendt til Medien efter en stor sum penge og på denne farefulde rejsen blev han beskyttet af englen Rafael.

Lige ledelse ifølge legenden befalede Gud, at Tobias skulle gifte sig med enken Sara fra Ekbatana, der allerede havde haft syv ægtemænd, der alle som en var blevet dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis, men den fromme Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dæmonen.

Den sidste af de to legender skulle ifølge diverse overleveringer være baggrunden for, at man i det gamle bondesamfund havde skikken med Tobiasnatten, hvor den nygifte brud og brudgom ikke måtte havde samleje den allerførste nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller andre, der efterfølgende ville hævne sig ved at dræbe brudgommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Tobias dag.