Dagsarkiv: mandag, 25. maj 2009, 21:45

En lille fartstribet gæst


Hverdagen.

Vores altan er godt nok ved at udvikle sig til et yderst velbesøgt sted i hvert fald af insekter. Vi har dog en enkelt gang haft en lille fugl på besøg, men bort set fra den er det altså indtil videre kun forskellige former for flyvende insekter som for eksempel billen i formiddags, et stankelben og en vandnymfe, som vi har haft på besøg.

Så derfor kom det heller ikke lige frem som nogen særlig stor overraskelse for mig, at jeg kunne høre en arrig summende, da jeg gik ud på altanen for at lukke det sidste af dens åbne vinduer. Da jeg ikke lige frem har løst til at holde nogen og altså helle ikke insekter i fangensskab og slet ikke ude på vores altan, hvor temperatueren godt kan nå temmeligt højt op og især hvis vi ikke lige starter dagen med at åbne mindst et vindue, søgte jeg efter lyden for at finde dens ejer …

2009/05/25/301.jpg

… godt nok har vi efterhåndens mange både kønne og helt sikkert meget spændende planter ude på altanen og godt nok står to af vores ærteplanter med fine hvide blomster lige for tiden, men der er nok alligevel ikke pollen nok i dem til at mætte denne lille ret så lodne størrelse …

2009/05/25/302.jpg

… som jeg desværre var nødt til at udsætte for blitz, for at jeg kunne få et bare nogenlunde godt billede af den. Før den også røg ud af det endnu åbne vindue med et "pænt tak for besøget og husk nu at komme tilbage, når vores tomater har sat blomster".

Endnu en smuk aften


Hverdagen.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:10 …

2009/05/25/201.jpg

… klokken cirka 21:15 …

2009/05/25/202.jpg

… klokken cirka 21:20 …

2009/05/25/203.jpg

… og klokken cirka 21:25 …

2009/05/25/204.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan, imens jeg var i fuld gang med at vande alle vores blomster babyer, blomster børn samt blomster teenager, der for tredje nat i rap skal overnatte ude på altanen. De brokker sig ikke helt så meget over dette faktum i aften, som de gjorde det i går og især i forgårs. Måske er de så småt ved at vende sig til det.

😉

Aftens menu …


Hverdagen.

Burgerboller …

2009/05/25/101.jpg

… med fyldt af friske salatblade af egen høst fra altanen, stegte panerede kyllingburger og skiver af købte cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2009/05/25/102.jpg

… dejligt hurtigt samt nemt tilberedt aftensmad på en travl dag og det bedste af det … det generede en absolut minimal opvask.

En lille grøn gæst


Hverdagen.

Godt nok plejer man at sige: "At grønt er godt for øjnene", og denne "søde" lille grønne størrelse…

2009/05/25/001.jpg

… som havde fundet ud af, at den ville besøge os, hvorefter den havde sat sig rigtigt godt tilrette på et blad på et af vores iceberg salathoveder ude på altanen …

2009/05/25/002.jpg

… er der også både grøn og køn, men selv om jeg ikke ved, hvad den er for en, så ligner den nu alligevel en, som ikke er helt velkommen på vores planter uanset om det er dem ude på altanen eller dem inde i lejligheden. Så derfor røg den …

2009/05/25/003.jpg

… ud af det ene af altanen åbne vinduer med "et pænt tak for besøget", lige så snart jeg var færdige med at fotografere den. Den har det nok også meget bedre ude i det fri frem for inde på vores altan.

🙂

Jeg har for øvrigt lige via "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, fundet ud af … at det er en grøn bredtæge, som vi lige har haft besøg af på vores altan.

Den grønne bredtæge forekommer meget almindeligt i hele landet, hvor den især holder til på enge, i levende hegn, haver og løvskove, langs med marker samt andre steder i det åbne land. Den ses især på buske, skærmplanter og træer.

Både som nymfe, hvor den gennemgår fem forskellige udviklings stadier, og som voksen lever den grønne bredtæge af at suge plantesaft på blade, frugter, knopper og stængler.

Den grønne bredtæge overvintrer som voksen og den har en mere brunlig farve om vinteren, men den bliver grøn igen til foråret.

Hverdag igen


Hverdagen.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores fire dage lange Kristi Himmelfarts ferie, lige så hurtigt er den desværre gået.

🙁

Det er hverdag igen. Min Skat er tilbage på sit arbejde og jeg er igen i gang med at klare diverse hverdagsting samt aflivningen af nogle af vores alt for mange hængepartier herhjemme.

Den eneste formildne omstændighed, ved det er hverdag igen, er, at der kun er fem dage til, det igen er weekend og at den kommende weekend er på tre dage, da det er pinse.

Det har været en god Kristi Himmelfarts ferie, som vi har haft i år. Selv om vi selvfølgelig har nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj samt gøre plads til alle vores planter ude på altanen. Min Skat har på trods af, han havde været nødt til at tage arbejdsopgaver med hjem, så han kunne løse dem i løbet af sine fire fridage, nået at potte vores blomster babyer, blomster børn og blomster teenager om, og jeg har nåetrydde op i næsten hele mit garnlager, men vi har også nået at bruge tid på bare at være kærester.

Jeg har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i løbet af de sidste fire dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligger og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at "Jeg elsker dig min Skat !".

Den er jo desværre den slags små ting, som man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Sankt Urbans dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Urbans dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Urbans dag og dagen er officiel mindedag for Urban, der fra år 222 og frem til han led martyrdøden i år 230 var pave i Rom, imens byen stadigvæk var hedensk.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund er Sankt Urbans dag den så absolute allersidste frisk for at få vårsæden i jorden, men det skal altså allerhelst være sket inden i dag, da … den som sår havre på Urbans tid, får store bælge med intet i.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis man har nået at så vintersæden, så kan man i dag så småt begynde at spå om kornhøstens størrelse ligesom Sankt Urbans dag er en rigtigt god dag at plante samt så havevækster.

For øvrigt så … hvis det blæser på Sankt Urbans dag varsler det megen storm resten af året.