Dagsarkiv: torsdag, 21. maj 2009, 21:30

Lysegrøn hæklet taske med hulmønster


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat stadigvæk sidder inde i vores arbejdsværelse, hvor han stadigvæk arbejder med noget ved sin computer, har jeg nået at sy denne hæklet taske samme …

2009/05/21/301.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt et nøgle sart grønt ( farve nummer 772 ) "Cotton" ( 100% bomuld ), som jeg havde i overskud, efter jeg havde hæklet den lysegrønne sweaters med hulmønster og det lysegrønne tørklæde med hulmønster, samt en lysegrøn usynlig lynlås på 20 centimeter fra Stof & Stil.

Alt i alt har denne taske kostet mig nogle hyggelige timer sammen med min hæklenål samt 12,95 kroner for garnet og 16,95 kroner for lynlåsen, hvilket giver en totalt pris på 29,90 kroner for en ny taske. Det må vel siges at være rimeligt billigt eller ?

Opklaring


Hverdagen.

Der var til syneladnede kun tale om en kortere byge, for det er allerede ved at klare op igen.

🙂

Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 21:00 …

2009/05/21/501.jpg

… som jeg lige nu oplever samt fotografer den fra vores altan.

Regnbue


Hverdagen.

Lige nu har jeg fra min plads ved mit skrivebord, hvor jeg sidder ved min computer, imens jeg skriver lidt på min blog, via vinduet i vores soveværelse udsigt til denne flotte regnbue …

2009/05/21/401.jpg

… så er spørgsmålet bare … hvilken ende af den er det nu, at krukken med guld befinder sig ?

Måske skal min Skat og jeg bare deles os op … sådant så han tager den ene af regnbuens ender og jeg tager den anden af regnbuens ender. For uanset hvem af os, der finder krukken med guldet, kan vi jo altid bagefter dele det imellem os.

😉

Det regner


Hverdagen.

Så er det lige begyndt at regne og det er ikke hyggelige stille sommerregn, men derimod rigtigt regn hvor det næsten står ned i torve.

Så er det, vi er ekstra glade for, vores altan er lukket. For nu behøver vi ikke at skynde os med at bære alt det, som vi har stående ud på altanen, ind i vores lejlighed. For der er ikke noget af det, som kommer til at tage skade af regnen, for intet af det bliver vådt. Bare vi altså har husket at lukke alle altanens vinduer.

🙂

Trofast


Hverdagen.

Jeg indrømmer heller end gerne, at det nok kun er min Skat og mig, der kan finde på at give deres støvsuger et kælenavn, men vores hedder altså Trofast, og i dag kom Trofast så ikke alene frem i lyset, men også ud på vores altan.

For når jeg nu har flyttet alle SmartBoksene, som indeholder næsten hele mit garnlager, ville min Skat …

2009/05/21/101.jpg

… lige støvsuger hele altanen, før jeg begynder at fylde den op igen, og det ville jeg da på ingen måde forhindrer ham i at gøre.

Fra kaos til orden – Næsten hele mit garnlager


Hverdagen.

I dag har jeg hygget mig med at får fuldstændigt styr på næsten hele mit garnlager. Jeg ryddede godt nok op i mit garnlager i midten af november måned sidste år, men da jeg dels har fået samt har købt "lidt" mere garn og da jeg dels er kommet til at bruge af det garn, som jeg havde liggende på lager, var det blevet nødvendigt med en ny gennemgribende oprydning i mit garnlager.

Det vil sige … at jeg endnu en gang har nået at få sorteret i alt mit garn undtagen det, som står i de fire papkasser ovenpå mit klædeskab, for det har jeg nået at få ryddet "rigtigt" op i, samt det, som jeg kom til at købe under vores lokale Panduro Hobbys ophørsudsalg. Det har jeg endnu ikke nået at få lagt på plads og da jeg kunne se, at der ikke ville blive plads til det i SmartBoksene i dag, tog jeg det heller ikke frem i denne omgang.

Jeg har lagt de nøgler, som hører sammen, ned i både luft- og vandtæt plastikposer, som jeg har lukket så meget luft som overhovedet taget muligt ud af, før jeg lukkede dem helt tæt til, før de blev lagt ned i SmartBoksene, som jo kommer til at stå ude på altanen igen lige så snart vi har fået overstået forårs hovedrengøringen af den.

Og typisk mig … så har jeg nummereret de to gange fire samt den ene gang fem grå SmartBokse …

2009/05/21/001.jpg

… samt oprettet et regneark på min computer til dem hver, hvori jeg har skrevet … antallet af nøgler, farve, navn, fiberindhold, løbelængde, indfarvnings nummer, vægt samt pris.

Så jeg ikke behøver, at står på hovedet i alle tretten SmartBokse, hver gang jeg skal bruge noget af mit garn, men derimod kan jeg nøjes med at læse regnearkene igennem og så kun stå på hovedet i den relevante SmartBoks bagefter.

Der er godt nok endnu en 15 liters SmartBoks med garn, men den er "udenfor nummer", da den kun indeholder alle mine små garnrester og inden hele nøgler.

Og ja … det klør helt vildt mega meget i mine fingrer efter at komme i gang med at fremstille en hel masse spændende af alt dette herlige garn, som ligger på lager i disse tretten SmartBokse.

Jeg skulle jo nok lade være med at fortælle jer, hvor mange kilo garn jeg har på lager lige nu, men det drejer sig altså om ikke mindre end halvanden gang mere end, hvad jeg selv vejer, og så er det jo godt, at jeg ikke ligefrem er overvægtig.

😉

Hvis jeg forsætter i mit normale års tempo, hvilket vil sige, at jeg når at bruge cirka seks til syv kilo gang om året, så har jeg til de næste ti års forbrug af garn.

Kristi Himmelfartsdag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Kristi Himmelfartsdag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Kristi Himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristis himmelfart og som altid falder 40 dage efter hans opstandelse påskedag.

Dermed fejrer man den sidste dag, hvor Jesus ifølge "Det Nye Testamente" mødtes med sine discipler på Oliebjerget og derefter steg op i himlen, hvor han blev ophøjet til Guds højre hånd.

I Danmark og de fleste andre vestlige lande er Kristi Himmelfartsdag en national helligdag.

Kristi Himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og den falder derfor på forskellige datoer fra år til år.

For de fleste er Kristi Himmelfartsdag en kærkommen fridag sidst på ugen, som ikke bliver fejret på nogen speciel måde.

Mange arbejdspladser kalder fredagen efter Kristi Himmelfartsdag for "en indeklemt dag" og har derfor gjort den til en fast lukkedag, hvilket betyder, at de ansatte skal tage fri den dag enten som en feriedag eller som afspadsering.

I daglig tale kaldes dagen også Kristi Luftfart og da den er en helligdag, er de fleste butikker lukket.