Arkiver

Lysegrønt hæklet tørklæde med hulmønster


Hverdagen, Håndarbejde.

Lige nu er min Skat stadigvæk til dobbelt træning og jeg er lige blevet helt færdigt med at hæfte de sidste ender på dette hæklede tørklæde …

2009/05/18/101.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt to nøgler sart grøn ( farve nummer 772 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, som jeg havde til rest fra den sart grønne hæklede sweaters, som jeg blev færdigt med i onsdags.

Dets snit er helt enkelt og lige til, da det skal være mønsteret, som skal være blikfanget.

Jeg har hæklet tørklædes mønster mere åbent i det, end sweatersens mønster er, og dermed kan det også bruges til den korte sart grønne hæklede kjole / tunika, som jeg hæklede i starten af sidste år.

Tørklædet kan dog også bruges helt for sig selv, og selv om jeg allerede har hæklet både et hvidt, et lillat og et lyseblåt tørklæde ( de er alle tre hæklet i acryl ) i en eller anden variation over dette mønster, vil jeg ikke afvise, at jeg ikke godt kan finde på at hækle et tørklæde mere måske i sart gult eller i sort bomulds garn.