Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:50 …

… klokken cirka 21:00 …

… klokken cirka 21:05 …

… klokken cirka 21:10 …

… klokken cirka 21:15 …

… og klokken cirka 21:25 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.

Selv om det er den samme gamle sol, der går ned over den samme gamle jordklode hver aften, så kan jeg stadigvæk god glæde mig over det smukke syn, som en solnedgang kan være og i aften var ingen undtagelse.

Egentligt har det på en og samme tid været både en hel almindelig fredag og en fredag, der har været så meget anderledes end vores normale fredage plejer at være.

Det har været en hel normal fredag, fordi min Skat har været på arbejdet i det normale antal timer i det normale tidsrum af døgnet samt derefter til træning, og jeg har fortaget mig de helt normale ting så som at vaske og stryge en enkelt maskinefuld tøj, der er blevet hængt og lagt på plads i skabe og skuffer, handlet ind, båret vores blomster babyer og børn fra stuen til altanen og fra altanen til stuen, vandet alle vores potteplanter både dem ude på altanen samt dem inde i lejligheden og så videre.

Det har været en meget anderledes fredag, fordi Anne og jeg for allersidste gang har været en tur ude på det plejecenter, hvor Farmor boede de sidste fire år af sit liv, imens vi deltog i et fraflyttesyn og vi derefter leverede nøglerne til Farmors plejebolig tilbage til udlejeren, samt fordi vi i dag har fået brev om, at Farmors urne nu er klar til at komme i jorden og om vi vil deltage i den handling ?

Uanset hvordan din og vores fredag har været, så ser det ud til at solen og skyerne stadigvæk formår at lege lidt med hinanden i deres indbyrdes lyst til at hærske over himlen.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:10 …

… og klokken cirka 20:20 …

… som jeg oplevede og fotograferede den henholdvis før og efter jeg skrev den overforstående tekst.

… er en genudsendelse fra i går, for igen i dag fik min Skat pasta med kødsovs …

… og jeg fik to forårsruller …

… med fyld af grønsager og hønsekød. Dertil spiste vi begge to nogle skriver rugbrød.

Så har Anne og jeg fået leveret Farmors plejebolig tilbage med pænt tak for lån til udlejeren eller retter plejecentrets varmemester. Vi har også fået aflæst Farmos forbrug af elektricitet, koldt og varmt vand samt varme. Så nu venter vi kun på de endelige afregninger, så er Farmors plejebolig kun endnu en afsluttet historie i hendes liv.

Jeg synes, at det føltes lidt underligt at vide, at vi aldrig mere skal derud og at vi aldrig mere kommer til at se Farmor, men jeg synes, at det føles mindst lige så underligt, at vi aldrig mere kommer til at se de øvrige beboer og personalet. De har jo trods alt også været en fast del af vores hverdag i de fire år, Farmor nåede at bo i sin plejebolig.

Jeg fik sagt pænt farvel og hav det nu godt til to af de beboer, som jeg har hilst på samt talt med stort set hver gang, vi har besøgt Farmor og jeg fik sagt det sammen til Joan, der var været helt utrolig sød over for både Farmor og os. Jeg fik afleveret den æske chokolade samt det vedlagte kort til Joan og hun sagde pænt tak for det. Hun fortalte os, at hun af egne årsager er ked af, at vi ikke længere vil komme til at have vores fast næsten daglige gang ude på plejecentret, for som hun sagde: "Vi mangler altså pårørende, der som jer gerne vil kæmpe ikke kun for beboerne, men også for personalet trivelse".

Lige så naturligt det er for mig, at give udtryk for min 100% ærlige mening, hvis der er noget, som jeg er utilfreds med, lige så naturligt er det også for mig at sige min 100% ærlige mening, hvis der er noget, som jeg er tilfreds med. For jeg mener, at man simpelhen ikke kan tillade sig at brokke sig, hvis man ikke også husker at rose.

Som jeg skrev i forgårs, så har min Skat og jeg virkeligt været glade for, at Farmor fik lov til at få en både god og især tryk tid i de fire år, hun nåede at bo i sin plejebolig, samt at vi er mere end tilfredse med den indsats, som plejecentrets personale har ydet overfor Farmor og os.

Derfor har vi købt denne æske chokolade …

… der indeholder 600 gram virkelig lækker håndfremstillet fyldt chokolade og ovenpå æsken med chokolade har vi lagt et kort, hvori vi har skrevet følgende …

Farmor sagde altid: "Jeg kan kun sige en ting og det er tak".

Mange kærlige tanker Peter & Tine.

I dag, når Anne og jeg for sidste gang kører ud til Farmors plejebolig for at deltage i fraflyttesynet samt afleverer plejeboligen tilbage til udlejer, vil vi give den overfor viste æske chokolade med det tilhørende kort til en repræsentant af personalet i Farmors boenhed. Det vil være vores måde at sige: "Tak" for de sidste fire års tid på.

Vi ved godt, at personalet "kun" har passet deres arbejde, men det kan man gøre på mange måder. Man kan nøjes med kun at gøre det allermest nødvendige, man kan leve op til forventninger og så kan man overraske ved at gå op i sit job med liv samt sjæl og yde noget ud over det normale. Det sidste er det, som vi føler, vi har oplevet.

Vi kunne sangens have fundet en æske chokolade, der var både meget større og meget billigere, men når man siger: "Tak" for noget, der har levet mere end op til ens forventninger, skal det heller gøres med lidt af en virkelig fin kvalitet end med meget af en dårligere kvalitet.

…for nu er det allerede blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentlig sidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad, min morgenthe samt solopgangen.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 4:50 …

… og klokken cirka 5:30 …

… som jeg har oplevet og fotograferet den fra vinduet i vores soveværelse.

Ifølge DMI vil der være en meget stor sandsynlighed for, at vejret forsætter med at være smukt hele dagen, og så kan vi glæde os over det allerbedste af det hele, ved at vi nu igen er nået frem til en fredag … for det er lige før, det er weekend !!!