Dagens smukke solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:35 …

… klokken cirka 20:40 …

… klokken cirka 20:45 …

… klokken cirka 20:50 …

… klokken cirka 20:55 …

… som min Skat og jeg oplevede og fotograferede den samtidigt med han steget de hakkebøffer, som det var meningen, vi skulle havde haft til middag i dag, men som vi nu først får i morgen. Da det hakkede okse kødet blev taget ud af fryseren i går aftes, hvor det blev lagt ind i køleskabet og nu er helt optøet, skal det steges i dag. Jeg ryddede til side og vaskede op, og min Skat tørrede af samt stillede på plads efter hele dagen, imens jeg vandede alle vores blomster babyer og børn ude på altanen samt bar dem fra deres faste pladser derud ind til deres næsten lige så faste pladser inde i stuen.

Lige om går vi begge to i seng, for nu er vi igen nået at blive så overtrætte, at vi igen ikke kan holdes os vogne og hvorfor skulle vi så prøve på det ?

Min Skat og jeg var det andet par, der forlod festen, hvilket vi gjorde ved 18.30 tiden. Vi kørte for anden gang i dag igennem det smukke sjællandske landskab med gule og grønne marker på begge sider af Holbækmotorvejen og inden vi fik set os om, var vi nået til broen over Roskilde Fjord …

… nu er vi lige kommet hjem, og da ingen af os er specielt sultne, er vi lige blevet enige om, at aftens menu udgår i dag, da vi hopper middagsmaden over i aften.

Min Skat og jeg deltog ikke i den kirkelige del af konfirmationen, for vi gad simpelhen ikke at spilde vores tid med det. Dette var konfirmandens mor så på en måde glad for, fordi der kun var plads til cirka ti gæster per barn i kirken, og vi blev fri for at høre på 1½ times ævl.

Jeg har været inde på det før … jeg er bestemt ikke nogen rettroende kristen. For selv om jeg er blevet døbt, hvilket ikke var noget, som jeg havde nogen som helst form for indflydelse på, så er jeg ateist. Jeg kan ikke stå inde for det dobbeltmoralske hykleriske og temmelige selvmodsigende kristen budskab. Jeg er der også at den opfattelse, at størstedelen af dem, der hvert år bliver konfirmeret, ene og alene kun bliver det på grund af festen og især de mange store dyre gaver, og det var også tilfældet med denne konfirmationen. Dagens konfirmanden fik da også nogle flotte og store gaver, som han blev glad for.

Jeg er nok heller ikke særlige "festlig" anlagt … for det første drikker jeg ikke hverken øl, vin, spiritus eller andre former for alkohol, for jeg har ikke behov for at gemme mig bag en branderet, og for det andet synes jeg ikke, det er sjovt med "festsange" og så var der oven i købet ikke mindre end fem af slagens og de tre af dem var meget lange, men så kan jeg jo glæde mig over, at vi blev helt fri for diverse mere eller mindre dødsyge taler.

Maden var god og der var rigeligt af den, men hvorfor skal man altid forsvarer, hvorfor man ikke vil drikke øl, vin og spiritus, men man meget hellere vil have en sodavand og hvorfor kan man ikke få en sodavand, der ikke er isende kold ?

Hverken min Skat, for han havde ikke taget sit kamera med, eller jeg fik taget billeder under konfirmations festen, men min Skat lånte mit kamera, da han trængte til at komme lidt udendørs for at få lidt frisk luft, og det er ham, som har taget disse billeder af Fårevelje Golf Hotels parkeringplads …

… vejen …

… imellem Fårevelje Golf Hotel og Fårevelje Kirke …

… og Fårevelje Kirkegård ..

… der er nærmest nabo til Fårevelje Golf Hotel, hvor konfirmationen blev holdt.

… ikke ud i det blå, men nok snare i det smukke gule og især grønne sjællandske landeskab …

… og igennem en særpræget rundrørelse …

… for vi er på vej til Fårevelje Golf Hotel, hvor vi skal til en konfirmation for en 14 årige dreng ( læse: en tredjedel af familien i Jyderup ) i min side at familien.

Hverken min Skat eller jeg er egentligt i humør til at deltage. For ingen af os har det specielt godt i dag og vi er begge to i stort søvnunderskud, men nu har vi lovet at deltage og mere end halvdelen af de inviterede har allerede meldt afbud og det vil jo også være synd for konfirmanden, hvis det ender med, der ikke er andre end hans forælde ( der er så to hold ) og hans morforældre deltager. Så derfor er vi taget af sted. Jeg håber så, at vi kan komme til at køre derfra ikke alt for sent og meget gerne seneste ved middagstid.

… en fildeling eller en filoverførelse ?

😉

Undskyld, men jeg kunne altså ikke dy mig.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Store Bededag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693, som var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året. Da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn var ekstraordinær, almindelig bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke ( stormklokken ). Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, som indførte Store Bededag, men dagen fandtes længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets den gang i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers Dag, Kyndelmissedag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Sankt Hans Dag, Frue Dag, Mikkelsdag, Mortensdag og 3.Juledag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men der imod bruges til arbejde samt andre former for nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise ( og eventuelt varme dem først ) dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I hvert fald i begyndelsen af 1800-tallet mente man, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.