… julefreden og især julehyggen endeligt langt om længe kan få lov til at sænke sig over vores hjem.
Min Skat og jeg nåede at køre en tur ud til Hyrdehøjens Butikscenter for at handle ind, men det endte med, at vi ikke fik købt noget som helst, da vi ikke kunne få de ting, som vi havde skrevet på vores huskeseddel ud fra ugens tilbudavis fra henholdvis Fakta og Kvickly Xtra.
På vej hjem derude fra kørte vi lige rundt om Super Best på Holdbækvej, hvor vi købte et pænt stykke svinekam med spæk ( 2.360 gram for 70,56 kroner ) samt et par andre småting, før vi kørte rundt om Fakta i Østervangs Centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ), hvor vi købte de allersidste af de madvarer, som vi skal bruge i løbet af julen samt den efterfølgende weekend, inklusiv en stor æske chokolade, som Farmor skal have i julegave.
Da vi kom hjem, fik vi lige i fællesskab sat de nyindkøbte madvarer på plads og derefter tilberedte min Skat vores aftensmad, imens jeg dækkede bordet samt fik hængt lidt mere juletræpynt på årets juletræ.
Nu er vi så lige blevet færdige med at spise til aftens, rydde til side, vaske op, tørre af, stille på plads samt følge skraldespanden ned, og lige om lidt, imens min Skat ser fjernsyn, vil jeg sætte mig ved siden af ham i sofaen, imens jeg hækle nogle få rækker på det igangværende projekt.
Så alt i alt så mangler vi efterhåndens kun at pynte årets juletræ helt færdigt, hvilket vi gør i løbet af i morgen formiddag, samt besøge Farmor, så hun kan få sine julegaver, hvilket vi gør i morgen eftermiddag, og så kan vi tillade os at holde juleaften med efterfølgende juleferie.
🙂
En rigtigt glædelig jul til alle jer ude i blogland her fra Roskilde.