Da vejret i dag absolut kun indbyd til indendørs sysler og da det samtidigt var næstsidste chance for at deltage i en gratist rundvisning i Roskilde Museums nuværende særudstilling, som hedder "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808", besluttede vi, at vi ville bruge et par timer af eftermiddagen på at få en på opleveren med et museumsbesøg.
Roskilde Museums særudstilling om "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808" holder til i Sankt Ols Gade nummer 15 …
… hvis lokaler kun bliver brugt til diverse særudstillinger. Sidste gang, vi besøgte lokalerne, var, da vi så særudstillingen om "Roskildefreden 1658".
🙂
Årene efter Den Franske Revolution, som fandt sted i år 1789, var en meget urolig tid for det meste af Europa, hvor selv de neutrale lande blev ramt af følgerne.
I år 1800 indgik Danmark, som dengang bestod af landende Færøerne, Island og Norge, hertugdømmerne Holsten ( som altid havde været en del af det tyske rige ) og Slesvig ( som fra gammel tid var dansk ) samt kolonierne i Afrika ( som bestod af en række forter i det nuværende Ghana ), Den Ny Verden ( som bestod af de tre Vestindiske øer Sankt Croix, Sankt Jan samt Sankt Thomas ), Fjernøsten ( områderne Serampore og Trankebar i Indien ) samt hele Grønland, et væbnet neutralitetsamarbejde med Preussen, Rusland samt Sverige. Dette blev i England opfattet som en helt klart fjendtlig handling og den 2. april 1801 kom det til et stort søslag uden for København, da England ville tvinge Danmark ud af dette samarbejdet.
I den forbindelse vil jeg lige nævne, at i kernelandene ( det vil sige Færøerne, Holsten, Island og Slesvig ) var loyaliteten over for kongen stor, men da Norge var dybt afhængig af samhandelen med England var opbakningen til den danske udenrigspolitik i krigsårerne mindre her end i andre dele af det danske rige.
I år 1807 blev Danmark igen angrebet af England og denne gang gjaldt det den danske flåde. Under angrebet blev København bombet, lige indtil byen overgav sig, hvorefter den danske flåde blev ført til England. Derefter indgik Danmark den alliance med franske Napoleon, som førte de godt og vel 33.000 belgiske, franske og især spanske soldater til Danmark. Det er om dem samt den tid, de opholdte sig i landet og især i Roskilde, som hele Roskilde Museums nuværende særudstilling "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808" handler om.
I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der ikke kasernebygninger udenfor København, så som det var sædvane, blev de spanske soldater derfor indkvarteret privat hos byens borgere og i landsbyerne på gårdene. Bestemmelserne vedrørende indkvartering var nøje fastlagte i særlige reglementer, som blandt andet fortalte at kvarterværterne ikke blot skulle stille en seng til rådighed for de indlogerende soldater, men også skulle bespise dem.
I byerne kunne de større købmandsgårde have ti til tolv mand indlogeret og de mindre håndværksmestre kunne have to til fem mand indlogeret. Udgifterne dertil blev efterfølgende fordelt på alle byens indbyggere, sådant at de, der havde indkvartering, fik en del af deres udgifter dækket.
I den forbindelse vil jeg lige nævne, at det var både små og meget beskedne forhold, der prægede langt de fleste danske købsteder i begyndelsen af 1800-tallet, hvor husrækkerne i byens sidegader ofte bestod af uanselige bindingsværks huse. Købstaden Roskilde havde under den spanske indkvartering omkring 1.800 indbyggere og af de cirka 4.000 spanske soldater, der befandt sig på Sjælland, lå cirka halvdelen af dem i en lejr ved Bistrupgård cirka tre kilometer uden for Roskildes by. De øvrige spanske soldater var indkvarteret i landsbyerne syd samt vest for Roskilde og de sidste cirka 800 mand inde i selve byen.
Sammen med tropperne af spanske soldater fulgte en større oppakning af våben, private ejendele samt ammunition. Nogle af soldaterne medbragte deres koner samt børn og alt dette skulle transportere. De danske myndigheder udskrev derfor både vogne samt trækdyr fra bønderne i de landsbyer, hæren skulle igennem på sin vej op igennem Danmark. Efterhåndens som de fremmede troppers ophold trak ud, vakte det stor irritation hos de danske bønder, der jo selv havde hårdt brug for både mandskab og udstyr til markarbejdet.
Spanierne medbragte også selv vogne samt trækdyr – især deres muldyr og æsler var et meget eksotisk syn for de danske bønder, der også må havde beundret de fyrrige spanske rideheste. Dyrenes forplejning var meget nøje planlagt, da dagsrationen for en hest var sat til en halv skæppe ( cirka 8,5 liter ) havre, fem pund ( cirka 2,5 kilo ) halm og fem pund ( cirka 2,5 kilo ) hø.
De spanske troppers ophold i Danmark skulle have været kort, men det kom til at trække ud. Ventetiden fordrev soldater blandt andet med sang samt spil og dermed stiftede danskerne bekendtskab med ukendte musikinstrumenter som for eksempel den spanske guitar …
I byerne underholdte militærorkestrene med musik på pladserne og torvene, hvor de blandt andet spillede på serpent …
… der er et blæseinstrument, som giver en dyb bastone. Den har et mundstykke, der minder meget om messinginstrumenterne mundstykker, men den er fremstillet af valnøddetræ, som er overtrukket med sort læder og den har fingerhuller. Serpenten blev benyttet i regimentsorkestre frem til midten af 1800-tallet, hvor den blev erstattet af messingblæsere.
Spanierne var også meget glade for både boldspil samt spydkast, og så var de lidenskabelige kortspillere. Danskerne bemærkede en vis spænding imellem franskmændene og spanierne, men generelt opførte de fremmede tropper sig eksemplarisk og de var tilsyneladende meget vellidte af deres danske værter. Det virkede faktisk som om, at man efter deres afrejse ligefrem savnede de livlige spaniere samt det liv, de for en kort bemærkning havde tilført både by samt land.
Det var også de fremmede tropper, som bragte papircigarerne ( læs: cigaretterne ) til Danmark. For 200 år siden kendte man godt nok til tobak, men den blev kun røget i pibe. Der er ikke ret mange skriftlige arkstykker, der kan bevise, at det var spanierne, der bragte cigaretterne til Danmark, men derimod de mange mundtlige overleveringer og de samtidige afbildninger af de fremmede tropper.
Forplejningen af de fremmede tropper krævede en nøje planlægning. Især fordi hovedparten af spanierne blev indkvarteret privat og deres værter selv stod for størstedelen af forplejningen dog mod en form for kompensation fra myndighederne. Efterhåndens som tropperne blev samlet på Fyn, forestod der et stort stykke arbejde med at skaffe de fornødne mængder proviant til at mætte de mange munde.
De daglige rationer bestod af brændevin, brød, grøntsager, oksekød samt øl. Imidlertid viste disse rationer sig meget hurtige at være for små, samtidigt med at gæsterne ønskede både kaffe og vin. Spanierne skulle vænne sig til at spise boghvede- og bryggrød samt øllebrød, imens de danske værter med stor forundring så på de fremmedes smag for salat af blandt andet mælkebøtter med en eddike-olie dressing og stegte snegle tilberedt med eddike, løg samt peber.
Den 2. maj 1808 brød oprøret ud i Madrid i Spanien, som protest mod bortførelsen af den spanske kongefamilie. Dette oprør blev dog slået ned og Napoleon installerede en regnering med sin bror Joseph som konge. Oprøret bredte sig dog til stort set alle de spanske byer og dette medførte en alternativ statsmagt, der var baseret på lokale revolutions komiteer med dertil hørende guerillakrigsførelse.
I perioden fra 1808 til 1814 rasede Spaniens Uafhængighedskrig, der især huske for sin voldsomhed og ordet guerilla, der betyder lille krig, der blev ført af militsgrupper overfor en overlegen hær. Fra år 1809 stod Napoleon overfor en situation, som han ikke kunne vinde, da kun de større byer kunne kontrolleres ved hjælp af en enorm hærstyrke. Den folkelige begejstring blev båret af ønsket om borgerrettigheder, en jordreform samt stemmeret. Alt dette endte med, at Spaniens første grundlov blev vedtaget i år 1812 af et parlament, der var samlet under engelsk beskyttelse i byen Cádiz.
Vi vender tilbage til år 1808 samt Danmark, hvor to spanske infanteriregimenter, det hed henholdsvis Asturias og Guadalajara, i løbet af maj og juni måned var blevet overført fra Fyn til Sjælland, hvor de var under kommando af den franske general Francois-Nicholas Fririon, der blev født i 1766 og døde i 1840. De i alt cirka 4.000 soldater blev efter et fransk ønske samlet i samt omkring Roskilde.
I slutningen af juli måned 1808 skulle de spanske soldater i Danmark aflægge troskabsed til den nyindsatte kong Joseph af Spanien, det vil sige Napoleons bror. Både på Fyn og i Jylland blev denne edsaflæggelse gennemført nogenlunde roligt, men i Roskilde blev den årsagen til et regulært mytteri, der blev rettet mod de franske officerer.
Den 31. juli 1808 klokken 18:00 samledes 1. bataljon af det spanske regiment Asturias på Roskildes rådhustorv til appel. Stik imod reglerne mødte de bevæbnet op. Ved meddelelsen om den forestående edsaflæggelse opstod en uro, der endte i et direkte mytteri. Soldaterne begyndte at råbe: "Død over Napoleon" og "Ned med franskmændene" samtidigt med de affyrede skud og begyndte at begive sig hen til Roskilde Palæ, der var blevet indrettet som militært hovedkvarter, hvor den franske stab, der ud over general Francois-Nicholas Fririon bestod af fem officer, der var indkvarterede sammen med kammertjenere og tjenestefolk.
De spanske soldater omringede Roskilde Palæ, hvor den franske officerstab opholdte sig, og der blev affyret skud, som tiltrak endnu flere bataljoner fra lejren vest for byen. Midt i tumulten blev den fransk officer løjtnant Marabail dræbt.
Imens disse scener udspilledes i Roskilde Palæs gård, lykkedes det for den danske kaptajn Frederik Julius d´Origny, der blev født i 1774 og døde i 1838, at komme til at tale oprørerne lidt til ro et par gange, men da det gik op for ham, at det nok ikke ville lykkes for ham at dæmpe gemytterne så meget, at de ville falde fuldstændigt til ro, udtænkte samt udførte han de franske officerers flugt fra Roskilde Palæ via Absolonsbuen til Roskilde Domkirke, hvor de franske officer blev holdt skjult, indtil de omkring midnat og forklædte i danske soldateruniformer slap ud af kirken og til fods blev ført til Hedehusene kro, hvorfra de med hestevogn blev ført til København.
Efter det var lykkes den danske kaptajn Frederik Julius d´Origny at føre de franske officer i sikkerhed i Domkirke, gik han atter en gang ud og talte til den oprørte forsamling. Han fortalte dem, at den franske general Francois-Nicholas Fririon var blevet dræbt og denne nyhed fik oprørerne til at falde så meget til ro, at de begav sig ud af Roskildes centrum. De 113 mytterister blev straks efter udleveret og i de følenge dage afvæbnedes hele styrken og soldaterne blev anbragt i fangenskab i København, indtil de i oktober 1808 blev udleveret til franskmændene.
Efter den engelske flåde erobring af den dansk-norske flåde behagskede englænderne de danske farvande og dermed var Danmark stort set værgeløst. Der blev skyndsom bygget kystbatterier og for at genere fjendens mange konvojer i Storebælt samt i Øresund mest muligt, gav kong Frederik den 6. tilladelse til kaperi, det vil sige lovligt sørøveri. I marts 1808 blev det sidste danske linjeskib, som hed Prins Christian, nedkæmpet af fire engelske orlogsskibe ved Sjællands Odde. Det skete, da skibet var på vej over Storebælt for at sikre de spanske troppers overfart fra Fyn til Sjælland. Dertil kom kanonbådene, der i stille vejr kunne angribe fjendens orlogsskibe, og dermed lige så længe krige varede kunne genere den engelske flåde samt de engelske handelsskibe.
Det blev aftalt, at alt skulle foregår i både ro og orden. Danskerne skulle hjælpe med proviant samt vand til skibsrejsen og spanierne skulle opretholde streng justits og dermed forhindre plyndringer. Man samlede de spanske tropper på Langeland for at få tid til at fremskaffe tilstrækkelige med skibe samt proviant til sejlturen, men ret længe kunne de spanske soldater ikke blive på øen, for der var simpelhen ikke forsyninger nok.
Den 21. august 1808 marcherede de godt og vel 9.000 spanske soldater til Spodsbjerg Strand, hvor små både førte dem ud til skibene, der ventede på dem. Da hele flåden lettede, kunne man fra land se Storebælt fyldt op med i alt 95 skibe og på Langeland åndede man lettet op, for de ubudne gæster var endelig borte.
Den danske flåde, der havde været monarkiets største aktiv i udenrigspolitik, gik jo tabt ved det engelske angreb i år 1807 og dermed blev forbindelsen til Norge afskåret. I år 1813 gav England sit tilsagn til Sverige om en svensk erobring af Norgen. Denne kig var begyndt at gå de franske våben imod og de allierede magter, det vil sige England, Preussen, Rusland samt Sverige, have overtaget.
I januar 1814 måtte den danske konge Frederik den 6. ved freden i Kiel afstå hele Norge og englænderne beholdt den danske flåde. Politisk set blev udgangen af Napoleonskrigene en styrkelse af monarkiet i de europæiske lande, men det danske monarki blev langt fra styrket, snare tværtimod for Frederik den 6 kunne notere, at han og ikke Napoleon var den største taber. Danmark gik territorialt ned med to tredjedele af dets landeområde samt godt og vel en tredjedel af den danske befolkning var gået tabt.
Der findes flere beretningen om danske piger, der blev kærester med spanske soldater, og det resulterede da også i nogle børn, men af gode grunde kender man ikke meget til de nærmere omstændigheder i disse kærlighedsforhold. Samtiden så ikke mildt på børn født uden for ægteskabet, hvilket efter min mening er et helt klart og tydeligt bevist på, at befolkningen blev holdt godt og grundigt ned af kirken og dens mere end forkvaklet livsindstilling, så pigerne er helt sikkert gået stille med dørene, men på den anden side havde de jo pligt til at opgive faderens navn og der er flere børn, der er blevet skrevet ind i landets kirkebøger med en far, der blot hed "en spansk soldat".
Fra Roskilde berettes om en ung bagerdatter, der var utrøstelig, da de spanske soldater drog bort. Hun var meget ulykkelig over, at hun ikke ville komme til at forstå sit eget barn, da hun havde svært ved det spanske sprog. Bort set fra at historien jo som sådant er sød, så er den jo kun et ekstra bevist på, hvor nedholdte samt uoplyste befolkningen var af kirken og dens alt for store magt.
På Langeland er der stadigvæk bevaret enkelte kærestegaver i form af for eksempel nålehylstre og vindepinde, der er fremstillet af spanske soldater og derefter foræret til danske piger. Man har mulighed for at se enkelt af disse gaver i en af særudstillingens monter, men det lykkedes ikke for hverken min Skat eller mig at tage et godt billede af dem.
Nu var vores guidet tur rundt i Roskilde Museums særudstilling "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808" nået til vejs ende og vores guide takket af. Min Skat og jeg blev enige om, at vi ville bese udstillingen på egen hånd og selv om udstillingen bestemt ikke er særligt stor, så lykkes det rent faktisk for os at bruge næsten en lille times tid på det. Dermed fik vi også set nærmer på de spændende ting fra denne periode, som bliver vist frem i udstillingen, da museet blandt andet har fået lov til at låne Danmarks ældste udstoppet hest …
… hingsten Coureur fra 1684. Den er en spansk stutterihest fra Frederiksborg. Det var en lignende spansk stutterihest, man parredes med den hoppe, spanierne havde efterladt i Holdbæk i år 1808. Dette blev starten på en nye hesterace Knabstrupperne, der blandt andet var kendt for sit spættede udseende.
🙂
Vi forlod Roskilde Museums særudstillingen om "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808", men inden vi begav os hjemad, benyttede vi os af lejligheden og tog et billede af denne hyggelige gård …
… det er lige før, man kan høre hestehovene på de toppede brosten ude på Sankt Ols Gade.
🙂
Roskilde Museums særudstillingen om "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808" kan ses til og med søndag den 2. november 2008, hvor der klokken 14:00 for sidste gang er gratist rundvisning i udstillingen, der er åben i museets normale åbningstider.
Man kan læse mere om "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808" på www.spaniolere.dk og man kan læse mere om Roskilde Museum på www.roskildemuseum.dk.
Peter har også skrevet om vores guidet tur i Roskilde Museums særudstilling "Da spaniolerne kom – Et kulturmøde i 1808" og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur på egen hånd her.
