Arkiver

Roskildefreden 1658


Oplevelser.

Vi forlod Roskilde Museums Hovedudstilling og gik tværs over Sankt Ols Gade og hen til nummer 15 …

2008/04/18/201.jpg

… hvor Roskilde Museums særudstilling om Roskildefreden 1658 holder til.

🙂

Den 26. februar 1658 blev der i Roskilde underskrevet en fredstraktat, der ændrede det danske kongeriges grænser. Traktaten blev kendt som Roskildefreden og den betød blandt andet at Blekinge, Halland og Skåne i Sverige samt øen Hven ude i Øresund ophørte med at være en del af det danske rige.

Fredsforhandlingerne blev indledt i Vordingborg, men som følge af den svenske hærs fortsatte fremmarch til Torslunde cirka 20 kilometer fra København blev forhandlingerne flyttet til Tåstrup præstegård. Her nåede man frem til Tåstrupforliget den 18. februar 1658.

På grund af pladsmangel i præstegården blev de endelige forhandlinger flyttet til Roskilde – givetvis til lensmandens residens i den tidligere bispegård ved siden af Domkirken. Der hvor Roskilde Palæ ( som i folkemunde bliver kaldt for Det Gule Palæ ) fra 1733 ligger i dag.

Her forhandlede man i perioden fra op med den 20. februar 1658 samt til og med den 26. februar 1658. Roskildefreden er dateret den 26. februar 1658, men den blev først underskrevet og beseglet dagen efter. Dette skete sandsynligvis i Domkirken.

Langt de fleste danskere og svenskere husker sikkert historierne fra folkeskolens undervisning om svenskernes gang over isen og den hurtige belejring af Danmark. De færreste husker dog næppe, hvad den krig i grunden handlede om samt om hvilken betydning den havde for Danmark.

Dette ændrer Roskilde Museum på ved deres særudstilling om emnet. Her giver museet de besøgende en grundig indføring i de militære og politiske kampe, som ledte op til den skæbnesvanger vinter, hvor svenskerne besatte landet og fredsaftalen for altid ændrede det danske kongerige.

Museet udstiller også nogle spændende ting fra denne periode blandt andet har man fået lov til at låne den danske udgave af den originale underskrevet Roskilde Traktatdokument, som er udstillet i en monter for sig selv.

Man får et lille indblik i soldaternes hverdag under denne krig med for eksempel en såkaldt "sort man" …

2008/04/18/202.jpg

… en rustning fra cirka år 1620. Denne tunge rustnings type forsvandt i løbet af første halvdel af 1600-tallet og den blev erstattet at et noget lettere udstyr bestående af kun en hjelm, en krave samt en brystplade som disse …

2008/04/18/203.jpg

… der er fra cirka år 1650. Dem har Roskilde Museum lånt af Statens Forsvarhistoriske Museum.

Man kan også se en model af Roskilde, som byen så ud i midten af 1600-tallet samt dette dørtræ …

2008/04/18/204.jpg

… der efter sigende stammer fra byens daværende rådhus, som nedbrændte i 1731. Den gang lå Roskildes rådhus på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade.

Udstillingen sætter ligeledes fokus på tiden efter 1658 blandt andet ved at fortælle om de forsatte krige imellem Danmark og Sverige ( de såkaldt Skånske Krige ) og på den østdanske befolknings nye livsvilkår i de nu svenske områder i Blekinge, Halland og Skåne.

🙂

Vi forlod Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658, men inden vi begav os hjemad, benyttede vi os af lejligheden og tog et billede af denne hyggelige gård …

2008/04/18/206.jpg

… det er lige før, man kan høre hestehovene på de toppede brosten ude på Sankt Ols Gade.

🙂

Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658 kan ses til og med den 5. maj 2008 og den er åben i museets normale åbningstider.

Man kan læse mere om Roskildefreden på www.roskildefreden.dk.