Så er det allerede blevet torsdag igen og dermed er den anden uge af min ferie også ved at være gået. Spørg mig ikke, hvor de dage er blevet af, for jeg ved det ikke. Faktisk kan jeg slet ikke forstå, at der allerede er gået fem og en halv måneder siden, at jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg er begyndt at få det bedre og min energi er også så småt begyndt at vende tilbage til mig, men jeg skal stadigvæk økonomisere med den. For jeg bliver hurtigere træt, end jeg normalt har været vant til at blive det.

Jeg er gået i gang med at rydde op i mit liv, vores hjem samt opdatere min blog. Hvilket er dejligt, for jeg kan se, at jeg når noget – nogle dage meget andre dag lidt – men dermed bliver jeg også mindet om, hvorfor jeg kom så langt bagud med det hele, som jeg rent faktisk er kommet det.

Jeg er nået til det punkt, at jeg nu ved med 100% sikkerhed, at mit næste job kun skal være på 30 timer om ugen og gerne noget, som jeg kan klare hjemme fra, samt at jeg ikke under nogen somt helst omstædigheder vil gå med til at arbejde over og slet ikke i den mænge, som jeg blev nødt til på mit gamle job.

Udenfor er solen …

… ved at stå op og indenfor er vaskemaskinen i fuld gang med en sort finvask, og når den er hængt til tørre, så skal jeg ud af hoveddøren, da jeg skal til tandlægen. Så vi kan finde ud af, om den lille skygge, som kunne ses på en af mine tænder, da der blev taget røngtenbilleder i fredags, er et hul eller ikke er et hul.

Opdatering …

Der var hul i den tand og det sad rigtigt godt nede under tandkødet, men nu er det fyldt. Min tandlæge nåede at spørger mig mindst 20 gange, om jeg var helt sikker på, at jeg ikke ville bedøves og det var samt er jeg. Der er efter min mening ingen grund til at blive bedøvet, når der kun skal fyldes et lille hul og som jeg sagde til ham: "Jeg er mere bange for bedøvelsen, end jeg er for, at det skal komme til at gøre ondt".

Så nu er jeg en fyldning ( den fjerde af slagsen ) rigere og 558,00 kroner fattigere.