Dagsarkiv: fredag, 18. april 2008, 18:30

Hjemad


Hverdagen, Oplevelser.

Det var desværre nået at blive overskyet og dermed noget koldere, da vi skulle hjemad, med det forhindrede os ikke i at tage nogle billeder under hjmturen.

Vi gik blandt andet forbi Roskilde Kloster …

2008/04/18/301.jpg

som vi besøgte sidste år. Bygningen var opringelig en herregård fra 1565, som blev opført af genbrugssten fra 1200-tallet og i 1699 blev den omdannet til det første adelige jumfruekloster i Danmark.

🙂

Vi kom forbi Stændertorvet, hvor man blandt andet kan se Sankt Laurentii Kirkeruins kirketårn …

2008/04/18/302.jpg

… der indtil kommunesammenlægningerne sidste år, hvor byens rådhus flyttede ud i den tidligere amtsgård på Køgevej, var en del af vores daværende rådhus og som nu er kommet til at huse byens turistbureau i stedet for.

🙂

Vi har begge to mange gange gået forbi Gamle Vor Frue Kirke i Fruegade, men denne gang gik vi en tur ind på kirkegården og så lidt på selve kirken …

2008/04/18/303.jpg

… dog kun udefra, da den var aflånt. Den var opringelig en frådestenskirke fra slutningen af 1000-tallet, som tilhørte et fornemt cisterciensernonnekloster og den var i middelalderen en stor og meget betydningsfuld kirke. Den har en både interessant og spændende bygningshistorie.

🙂

Roskilde Freden 1658 i bogform


Oplevelser.

Inden vi forlod Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658, købet jeg den bog …

2008/04/18/205.jpg

… som Per Karlsson har skrevet om emnet og som er udkommet på Roskilde Museums Forlag.

Bogen koster 30,00 kroner og den indeholder alle teksterne fra de opsatte plancher samt billeder af alle de udstillede genstander.

🙂

Roskildefreden 1658


Oplevelser.

Vi forlod Roskilde Museums Hovedudstilling og gik tværs over Sankt Ols Gade og hen til nummer 15 …

2008/04/18/201.jpg

… hvor Roskilde Museums særudstilling om Roskildefreden 1658 holder til.

🙂

Den 26. februar 1658 blev der i Roskilde underskrevet en fredstraktat, der ændrede det danske kongeriges grænser. Traktaten blev kendt som Roskildefreden og den betød blandt andet at Blekinge, Halland og Skåne i Sverige samt øen Hven ude i Øresund ophørte med at være en del af det danske rige.

Fredsforhandlingerne blev indledt i Vordingborg, men som følge af den svenske hærs fortsatte fremmarch til Torslunde cirka 20 kilometer fra København blev forhandlingerne flyttet til Tåstrup præstegård. Her nåede man frem til Tåstrupforliget den 18. februar 1658.

På grund af pladsmangel i præstegården blev de endelige forhandlinger flyttet til Roskilde – givetvis til lensmandens residens i den tidligere bispegård ved siden af Domkirken. Der hvor Roskilde Palæ ( som i folkemunde bliver kaldt for Det Gule Palæ ) fra 1733 ligger i dag.

Her forhandlede man i perioden fra op med den 20. februar 1658 samt til og med den 26. februar 1658. Roskildefreden er dateret den 26. februar 1658, men den blev først underskrevet og beseglet dagen efter. Dette skete sandsynligvis i Domkirken.

Langt de fleste danskere og svenskere husker sikkert historierne fra folkeskolens undervisning om svenskernes gang over isen og den hurtige belejring af Danmark. De færreste husker dog næppe, hvad den krig i grunden handlede om samt om hvilken betydning den havde for Danmark.

Dette ændrer Roskilde Museum på ved deres særudstilling om emnet. Her giver museet de besøgende en grundig indføring i de militære og politiske kampe, som ledte op til den skæbnesvanger vinter, hvor svenskerne besatte landet og fredsaftalen for altid ændrede det danske kongerige.

Museet udstiller også nogle spændende ting fra denne periode blandt andet har man fået lov til at låne den danske udgave af den originale underskrevet Roskilde Traktatdokument, som er udstillet i en monter for sig selv.

Man får et lille indblik i soldaternes hverdag under denne krig med for eksempel en såkaldt "sort man" …

2008/04/18/202.jpg

… en rustning fra cirka år 1620. Denne tunge rustnings type forsvandt i løbet af første halvdel af 1600-tallet og den blev erstattet at et noget lettere udstyr bestående af kun en hjelm, en krave samt en brystplade som disse …

2008/04/18/203.jpg

… der er fra cirka år 1650. Dem har Roskilde Museum lånt af Statens Forsvarhistoriske Museum.

Man kan også se en model af Roskilde, som byen så ud i midten af 1600-tallet samt dette dørtræ …

2008/04/18/204.jpg

… der efter sigende stammer fra byens daværende rådhus, som nedbrændte i 1731. Den gang lå Roskildes rådhus på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade.

Udstillingen sætter ligeledes fokus på tiden efter 1658 blandt andet ved at fortælle om de forsatte krige imellem Danmark og Sverige ( de såkaldt Skånske Krige ) og på den østdanske befolknings nye livsvilkår i de nu svenske områder i Blekinge, Halland og Skåne.

🙂

Vi forlod Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658, men inden vi begav os hjemad, benyttede vi os af lejligheden og tog et billede af denne hyggelige gård …

2008/04/18/206.jpg

… det er lige før, man kan høre hestehovene på de toppede brosten ude på Sankt Ols Gade.

🙂

Roskilde Museums særudstillingen om Roskildefreden 1658 kan ses til og med den 5. maj 2008 og den er åben i museets normale åbningstider.

Man kan læse mere om Roskildefreden på www.roskildefreden.dk.

Gustav Wieds billeder


Oplevelser.

I forbindelse med Gustav Wieds 150 års fødselsdag i år åbnede Roskildes Museum i går en ny særudstilling, som hedder "Situationens Mester – Gustav Wied i billeder".

Denne særudstilling handler om en lidt ukendt side af Gustav Wied, som ikke kun havde ordene i sin magt, med også var en ivrig fotograf og det er den side af ham samt hans talenter, som man kan se i den nye særudstilling.

🙂

Fotografiet er et spændende medie, som rummer et særligt dobbelt tydigt udtryk. Da det er i stand til på en og samme tid både at afdække og maskere, at fiksere og levendegøre. Samtidig med dette rummer det både iscenesættelse og realisme. På denne måde har fotografiet en særlig tilknytning til den tid, hvor i det blev opfundet. Den tid som i dag bliver kaldt for victorianismen.

Victorianismen var netop en tid, der blev kendetegnete ved dobbeltheden imellem, hvad man kunne gøre offentligt og hvad man kun kunne gøre privat. Imitation og forstillelse spillede en væsentlig rolle og det var netop disse tidstegn, Gustav Wied ønskede at gøre op med. Han ville afsløre hykleriet og dobbeltmoralen i sin samtid.

Som middel valgte Gustav Wied derfor først og fremmest at skrive dramatik, noveller og romaner, hvor i han brugte komikken som et våben til at afvæbne borgerskabet. Han udstillede gerne borgerskabets latterlighed samt opstyltethed og ind imellem gengav han dette helt ud i det groteske.

Mindre kendt er det, at Gustav Wied fra 1901 og frem til sin død var en ivrig fotograf. Han tog selv eller erhvervede over 1.200 fotografier og cirka 80% af hans fotosamling befinder sig i dag på Roskilde Museum, hvoraf nogle få stykker kan ses i museets faste udstilling og en hel del lige for tiden kan ses i den omtalte særudstilling.

Gustav Wieds fotosamling rummer billeder, der forestiller dels ham sig selv samt hans familie og dels billeder fra hans rejser rundt om i Europa. Også disse egentlig private billeder brugte han til at kommentere sin samtid.

Gustav Wied eksperimenterede meget med fotografiet som udtryksmiddel. Tit klædte han sig selv samt andre ud og på den måde foregreb han det iscenesatte fotografi. Han havde blik for det skæve i de forskellige situatione og det havde han også som fotograf. For han nøjes ikke kun med at tage billeder, han klæbede billederne op på et stykke stift karton og forsynede dem med en håndskreven tekst eller titel, som skulle lede beskueren hen i en bestemt retning og dermed blev hvert billede et helt lille kunstværk, som en udstilling i sig selv og hans groteske komik blev overført på hans eget liv.

Hvilket man kan se flere rigtigt god eksempel på i særudstillingen "Situationens Mester – Gustav Wied i billeder". For eksempel finders der to nudist billeder af ham selv, hvor han solbader i sin have. De bærer henholdvis titlen "Solbad – ret" og "Solbad – vrag", hvor imod et andet billede af ham selv, som Gud har skabt ham før æblet, bærer titlen "Herren lufter sig".

Da det ikke lykkedes for os at tage et bare nogenlunde godt billede af de mange spændende udstillede fotografier, må I nøjes med et billeder af Gustav Wieds kamera …

2008/04/18/133.jpg

… et såkaldt "Mars"-kamera fra år 1904, hvormed han fotograferede i begyndelsen af 1900-tallet.

De fleste opfatter nok Gustav Wied som en melankoliker, der begik selvmod, men hans fotografier viser helt tydeligt, at han også var en meget glad mand, som godt kunne lide at både lege og pjatte.

🙂

Udstillingen kan ses på Roskilde Museum til og med den 28. oktober 2008, hvor den er åben i museets normale åbningstid.

Man kan læse mere om Roskilde Museum på www.roskildemuseum.dk.

Roskilde Museum


Oplevelser.

Vi nåede frem til Roskilde Museum …

2008/04/18/101.jpg

… som ligger på hjørnet af Sankt Ols Gade og Sankt Ols Stræde.

Indgangen til Roskilde Museums hovedudstillinger findes i Sankt Ols gade nummer 18 …

2008/04/18/102.jpg

… vi gik ind og købte vores billetter, som gælder i to dag og som foruden at give adgang til Roskilde Museums permanente udstillinger og særudstilliger også giver adgang til Brødrene Lützhøfts Købmandgård, Fjordmusset, Håndværksmusset, Lejre Museum, Slagteributikken anno 1920 samt Tadre Mølle.

Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde og Lejre kommuner. Museet blev grundlagt i 1929 og det er i dag en selvejende institution.

Roskilde Museums permanente udstillinger blev totalt renoverede i 1997 og de er nu opsat efter helt nye principper i samarbejde med kunstnerne Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes.

Udstillingerne i Roskilde Museums hovedbygning fortæller først og fremmest historien om en af landets historisk set mest betydningsfulde byer og på mange måder Danmarks første hovedstad – Roskilde – i perioden fra 990erne og frem til 1970erne.

Museets oldtidssamling fortæller dog hele Roskildesegnens forhistorie.

🙂

Vi startede med at besøge udstillingen om oldtiden …

2008/04/18/103.jpg

… hvor noget af det første, som man møder, er dette skelet af en ung uroksetyr …

2008/04/18/104.jpg

… der blev fundet i en mose ved Himmelev. Man mener, den stammer fra cirka år 8.000 før vores tidsregning.

De ofte tonstunge urokser var blandt stenalderjægernes mest eftertragtede byttedyr. Man ved ikke, om dyret fra Himmelev var blvet anskudt, da det druknede i den lille mose.

Næsten lige ved siden af uroksetyrs-skellet finder man denne stødtand …

2008/04/18/105.jpg

… som har tilhørt en 3 til 3,5 meter høj mammut ( en form for urtids elefant ), som levede på de store istidsstepper. For imellem 40.000 og 22.000 år før vores tidsregning blev mammut-skeletter fra afdøde dyr indlejret i morænegrus og i dag finder man resterne af mummutterne – især deres tænder – under grusgravning i istidsaflejringerne.

I den periode, som vi i dag kender som den ældre stenalder ( det vil sige tiden fra cirka 9.000 til 3.800 år før vores tidsregning ) var Roskilde Fjord kun et bredt åløb i bunden af en dyb dal … cirka 30 meter under den nuværende fjords vandspejl. Dette åløb var omgivet af store bakkedrag med skov af birk samt fyr, og bjørne, elge, ulve og urokser hørte hjemme i denne urskov.

Det var dette landskab, som mødte de første mennesker, da de for næsten 10.000 år siden slog sig ned i området for at fiske, jage og leve.

Omkring år 4.000 før vores tidsregning var havniveauet i Roskilde Fjord stedet til cirka 5 meter over det nuværende og eg samt lind dominerede den tætte skov. Bopladserne lå langs med fjorden, hvor de var udgangspunkter for fødeindsamling både til lands og til vands.

Ved arkæologiske udgravninger i området har man fundet adskillige flitredskabe og våben, som for eksempel denne …

2008/04/18/106.jpg

Flinten blev dannet i urhavet for mere end 50 milioner år siden og gennem store dele af oldtiden og især i stenalderen blev både redskaber og våben fremstillet af flint.

I yngre stenalder ( det vil sige i perioden fra cirka 3.800 til 1.800 år før vores tidsregning ) udvikledes flint-teknologien. Økserne blev slebet og milimeter tynde dolkklinger blev fremstillet gennem en forfinet huggeteknik.

Udstillingen rummer også disse syv ansigter …

2008/04/18/107.jpg

… der fortæller sagnet om Beowulf. Det er Knud Ellitsgaard-Rasmussen, som har fremstillet dem i søvl med pletvis forgyldninger.

De er alle som en formet som vedhæng og det er tanken, at de i givet fald skal bæres om halsen i en svær sølvlænke.

Udstillinger fortæller også om stormandsmiljøet i Lejre …

2008/04/18/108.jpg

… som man jo mener var hovedsæde for Danmarks første konger.

🙂

Fra oltiden til bispernes middelalderby …

2008/04/18/109.jpg

… hvor en af de ting, som jeg lagde meget mærke til, er "Margrete den 1.s kjole" …

2008/04/18/110.jpg

… der er skabt af den islanske kunster Magnus Palsson til performancen "Margrethefjorden".

🙂

Fra nyere tid er det blandt meget andet landbrugsredskaber …

2008/04/18/111.jpg

… og Roskilde-skabet …

2008/04/18/112.jpg

… da det i 1800tallet blev almindeligt, at købstæderne fik deres egne møbelsnedkere, fremstilledes der i Roskilde en karakteristisk type skabe, som eftertiden har benævnt Roskilde-skabene. De var fremstillet af åremalet fyrretræ og var en folkeudgave af de meget dyrere mahognimøbler. Der blev produceret mange af disse skabe og de blev slogt i et stort område.

Man kan også se andre former for møbler samt arbejdsvogne …

2008/04/18/113.jpg

… og der er en hel lille udstilling om fiskerlejret Sankt Jørgensbjerg …

2008/04/18/114.jpg

Det er også i afdelingen om den nyere tid, man finder denne cykel …

2008/04/18/115.jpg

… en såkaldt velocipede fra cirka 1865.

🙂

Vi tog elevatoren op til næste etage og det først, som mødte os, er ikke specielt gammelt …

2008/04/18/116.jpg

… i entreen har man brugt et lille hjørne til at fortælle om det kommenede Rock Museum, som kommer til at ligge i den nye bydel Musicon bag Køgevej her i Roskilde.

🙂

I denne afdeling af Roskilde Museum har man valgt at beholde den oprindeligt etageadskllelse …

2008/04/18/117.jpg

… som man har fjernet i rummet, som huser middelalderudstillingen.

I afdelingen om Roskilde i 1800- og 1900 tallet kan man blandet se denne brandsprøjte …

2008/04/18/118.jpg

… fra cirka 1860, den har været brugt i Viby-Gadstrup sogne.

Rådhusets kiste …

2008/04/18/119.jpg

… fra cirka 1800. Hvori man opbevarede byens penge samt øvrige værdipapirer.

Disse to ørne …

2008/04/18/120.jpg

… der indtil 1986 har siddet som udsmykning på ejendommen O. H. Schmeltzs efterfølgere på Stændertorvet.

En typisk skolstue …

2008/04/18/121.jpg

… anno cirka 1900.

I loftet hænger en del fine gamle butiks- og håndværksmester-skildte …

2008/04/18/122.jpg

Et kig fra den øverste etage …

2008/04/18/123.jpg

… hvor der bestemt heller ikke er særligt højt til loftet …

2008/04/18/124.jpg

… endnu et af den mange flotte gamle skildte …

2008/04/18/125.jpg

… som hænger i loftet.

Denne del af Roskilde Museum holder til huse i det såkaldte Sukkerhuset, der blev opført i 1764. Året inden havde kommerceråd J. J. Holst fået kongeligt privilegium på at oprette et sukkerraffinaderi her i Roskilde.

Sukkerraffinaderiets levetid blev desværre kort, for allerede i 1779 indstilles produktionen og bygningen har siden været anvendt både som pakhus, brandstation og så nu museum.

Den lave loftshøjde …

2008/04/18/126.jpg

… i disse rum skyldes, at tørringen af sukker krævede meget gulvplads, som man opnåede ved at indskyde en ekstra etage i denne del af bygningen.

🙂

Gustav Wied har fået sit eget lille hjørne og i det kan man blandt meget andet se en rekonstruktion af hans cykel …

2008/04/18/127.jpg

I 1893 tog Mikale Pedersen, der stammede fra Marbjerg øst for Roskilde, patent på en helt speciel cykel, som snart blev kendt som en Dursley-Pedersen cykel.

Produktion foregik i Dursley i England, hvor den blev en stor succes, men i Danmark havde den dog ingen interesse.

Udgangspunktet for den nye cykel var sadlen, som er en slags hængekøjesadel, der er ophængt i et helt nyt stel.

I flere generationer var cykel helt glemt, men i 1978 blev produktionen genoptaget af Jesper Sølling, som i begyndelsen holdt til på Christiania, hvorfor cyklen også bliver kendt som Christiania-cyklen.

De udstillede genstande i denne monter …

2008/04/18/128.jpg

… stammer alle som en fra Gustav Wieds hjem på Kastellet på Byvolden her i Roskilde. Han var en stor ynder af rariteter, som han ofte hjembragte fra sine mange rejser rundt i udlandet eller som han havde fået foræret af sine venner.

🙂

Vi gik på op loftet, hvor man blandt andet finder Roskilde Museums store samling af Hedebobroderier. De var dog ikke lige sådanne til at få et godt billede af, da vi ikke ville bruge blitz, da det vil være med til at ødelægge de meget smukke gamle tekstiler, så derfor må I nøjes med et billed af en gammel rok …

2008/04/18/129.jpg

… samt andre redskaber, som man har brugt til fremstillingen af hør og uld.

Det er også heroppe man finder Roskilde Museums store samling af gammelt legetøj …

2008/04/18/130.jpg

… gamle sparegrise …

2008/04/18/131.jpg

… glas, porcelæn samt egnsdragter …

2008/04/18/132.jpg

🙂

Vi gik ned af trappen, til vi nåede til stue etagen, hvor vi så den sidste del af de faste udstillinger, som handler om Roskilde igennem det sidste århundrede. Her kan man blandt andet se et typisk køkken …

2008/04/18/134.jpg

… anno cirka 1900 samt flere moderne ting som kameraer, radioer, en regnemaskine, en rejsegramofon, en skrivemaskine og en telefon …

2008/04/18/135.jpg

… alt sammen noget, som har været i brug indtil få nogle få år tids siden.

Maglekile Maskinfabrik har fået et helt lille rum for sig selv, hvor man blandt andet kan se disse dele …

2008/04/18/136.jpg

… af en af de første eksemplarer af den kontinuerlige mælkecentrifuge, som blev opfundet i 1878, og som blev produceret på Maglekilde Maskinfabrik her i Roskilde.

🙂

Man kan læse mere om Roskilde Museum på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Roskilde Museum og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.

Foråret er kommet


Hverdagen, Oplevelser.

I dag har det virkeligt været et rigtigt dejligt forårsvejr og derfor blev min Skat og jeg enige om, at vi ville ud og gå en lille tur i det fine vejr. Da vi samtidigt gerne ville have en på opleveren, da vi ville besøge Roskilde Museum, blev vi enige om, at vi ville gå derind. Afstanden er trods alt ikke om mere end cirka 2 kilometer.

Da vi begge to havde taget hver sit kamera med, er det vel ikke helt underligt, at der her kommer nogle ganske få billede af alt det kønne, som vi så på vores lille gåtur ?

😉

Ved siden af en af opgangsdørene i vores blog står denne skønne mælkebøtte …

2008/04/18/001.jpg

… som hilser foråret og forhåbentlig snart sommeren velkommen.

Endnu er der ikke kommet blade på træerne, men flere af dem er dog trods alt begyndt at blive grønne i toppen …

2008/04/18/002.jpg

Påskelijlerne …

2008/04/18/003.jpg

… står stadivæk flot de fleste steder og der er både små …

2008/04/18/004.jpg

… og store friske grønne knopper …

2008/04/18/005.jpg

… på stort set alle træer og buske.

På pladsen foran en af bygningen, som udgør Roskilde Sygehus, står dette flotte træ …

2008/04/18/006.jpg

… i fuld blomst.

Endnu er der ingen form for aktivitet i toppen af disse træer …

2008/04/18/007.jpg

… men mon de ikke på et eller andet tidspunkt også kommer til at springe ud ?

😉

Store Bededag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Store Bededag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Det var Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693, som var idemanden bag Store Bededag. I løbet af sine to første år som biskop fik Hans Bagger indført hele 3 bede- og fastedage. Den midterste af disse dage blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Store Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine lande og riger.

Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange bede- og fastedage i løbet af året. Da der var spredt flere mindre bededage ud over hele kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred og dagene var bodsdage, hvor man fastede.

Store Bededags helt korrekte navn var ekstraordinær, almindelig bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke ( stormklokken ). Ringningen var signal til, at kroer med mere nu skulle lukke og at der nu ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke den næste morgen, sådan som forordningen krævede.

Man skulle faste indtil dagens gudstjenester inklusive aftensangen var vel afsluttede og man skulle i øvrigt også afholde sig fra alle former for arbejde, leg, rejser, spil samt alle andre former for såkaldt verdslig forfængelighed.

Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, som indførte Store Bededag, men dagen fandtes længe før hans tid. Grunden til, at Friedrich Johann Struensee ofte i eftertiden får æren for Store Bededagen, kan skyldes, at den var en af de få helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Forordningen afskaffede halvdelen af årets den gang i alt 22 helligdage og det var Friedrich Johann Struensee, der var manden bag planen som efter andre protestantiske landes forbillede afskaffede blandt andre Hellig Tre Kongers Dag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Efter den 20. oktober 1770 skulle disse dage ikke længere være fridage, men der imod bruges til arbejde samt andre former for nyttig gerning.

Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres til midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis meget ældre.

Baggrunden for at spise hveder Store Bededag er den, at selve dagen jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag og derfor skulle bagerne også have fri. De kunne altså ikke bage brød med mere på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk så kunne købe for at spise ( og eventuelt varme dem først ) dagen efter.

I København er der en særlig tradition med, at man skal ud og spadsere på volden aftenen før Store Bededag. Denne tradition kan sandsynligvis føres helt tilbage til 1700-årenes midte. I Hvert fald i begyndelsen af 1800-tallet mente man, at skikken var af ældre dato og at den stammer fra den gang, hvor Frue Kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften og klokkespillet klang lokkede københavnerne ud at spadsere.

Frue Kirkes klokkespil blev sat op i 1747, men det gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807. Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns Vold eller Kastellet, som tidligere havde været studenternes særlige mødested.