Arkiver

Så er det lige før, nedtællingen er slut …


Hverdagen.

.. for hvis alt går efter de på nuværende tidspunkt lagte planer, så tager min Skat hul på sin juleferie i eftermiddag, når han kører hjem fra sit arbejde. Hvilket vil sige, at han holder juleferie fra og med i morgen onsdag den 24. december 2008 til og med søndag den 4. januar 2009.

Jeg kan mærke, at vi begge to har mere end hårdt brugt for at få nogle sammenhængende fridage, hvor vi ikke skal op til et bestemt tidspunkt og hvor vi har mulighed for at disponere vores dage helt frit enten sammen eller hver for sig.

Vi glæder os begge to helt vild mega meget til denne juleferie og jeg håber, at vi virkelig får en rigtigt god samt afslappende juleferie i år. Det kunne vi altså godt bruge.