Arkiver

Hvad er nu dette ?


Hverdagen, Oplevelser.

For nogle ganske få minutters tid siden begyndte det hele omkring mig at ryste. Først så troede jeg, at det var mig, der var noget galt med, da jeg i forvejen ikke føler mig helt oppe på toppen her til morgen, men da jeg så kunne se, at de to små plys ænder, der hænger i min skrivebordslampe, samt at tingene inklusiv min store grønne plante på mit skrivebord også rystede, gik det op for mig, at jeg nok lige nu og her oplevede et mindre jordskælv.

Til al held varede det kun i nogle ganske få sekunder og så holdt det op igen lige så pludseligt, som det var begyndt. Jeg håber absolut ikke, at det er noget, som kommer tilbage, og slet ikke med større styrke end dette, som jeg lige har oplevet.