Arkiver

Kolde, sultne og trætte


Hverdagen, Oplevelser.

Lige nu er vi begge to både småkolde, sultne og heltrætte, for vi er lige kommet hjem efter en dejlig, men også noget kold tur i Tivoli, hvor vi gik rundt i næsten 4:30 timers tid, imens vi i fulde drag nød, hvordan man har pyntet den gamle hyggelige have op til jul, samtidigt med at vi nåede at besøge stort set alle de små og mindre boder, der var stillet op rundt omkring derinde.

Nu vil vi have noget at spise og i aften bliver der virkeligt tale om mere end let tilberedt aftensmad … for på vej hjem inde fra Tivoli blev vi enige om, at vi ville solde for alvor og derfor kørte vi rundt om Vikinge Gryden på Køgevej her i Roskilde, hvor vi købte en hel grillkylling samt en lille pose pomfrit. Det er godt nok ikke ret tit, at vi køber fastfood, det er faktisk næste et år og otte en halv måneders tid siden, vi gjorde det sidste gang, for det var, da vi havde besøgt Teknisk Museum i slutningen af marts måned sidste år.