Arkiver

En atypisk morgen


Hverdagen.

Det har været en noget atypisk morgen i dag. Ikke så meget fordi, det er min Skats fødselsdag, men mere fordi vi sov til klokken 6:00, hvilket er sent for os på en hverdag. Min Skat skulle køre hjemmefra ved 7:15 tiden, da han på vej ind til arbejdet lige skulle rundt om værkstedet for at aflevere bilen, fordi den skal antirustbehandles i løbet af i dag og i morgen, hvor den så skal hentes.

Min Skat skulle også have kagen, som han bagte i går, med til sit arbejde og for at den skulle være meget nemmere at transportere, blev den lige skrået over et par gange …

2008/12/01/101.jpg

Nu er min Skat så lige kommet ud af hoveddøren og jeg sidder endnu en gang foran min computer sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min blog og da jeg ikke har det specielt godt i dag ( jeg føler mig både dårlig og træt ), kan det også godt være, at jeg nok ikke når så meget andet end at skrive på min blog i løbet af hele dagen.

Der er nu ellers så mange andre ting, som jeg havde håbet på, at jeg kunne nå i løbet af i dag, men det kan jo være, at jeg når at få taget mig sammen til at nå bare nogle af dem.