Arkiver

Pinse


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om pinsen, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Pinsen er den sidste af de tre store højtider indenfor den kristne tro. Julen er den første og påsken er den anden.

Udenfor kirken fylder denne tredje højtid nærmest ingenting i folks bevidsthed. Alle ved, hvorfor vi fejrer jul, de fleste ved også, hvorfor vi fejrer påske, men hvor mange ved, hvorfor vi fejre pinse ?

Det er vist i virkeligheden kun de virkelige rettroende, kirken og så naturen, der holder pinsefest. Alle vi andre holder bare fri.

🙂

Pinsen falder altid lige præcist 50 dage efter påske og den er den kirkelige markering af Helligåndens kommen.

I Apostlenes gerninger i Det nye testamente fortælles det, at Helligånden kom til Jesus disciple i Jerusalem. Disciplene kunne nu tale mange forskellige sprog, så de kunne gå ud i verden og forkynde den kristne tro og apostelen Peter holdt en prædiken. Herefter mange lod sig døbe i Jesu Kristi navn. Den første, kristne menighed var nu dannet og den kristne kirke var dermed indstiftet.