Arkiver

En lille grøn gæst


Hverdagen.

Godt nok plejer man at sige: "At grønt er godt for øjnene", og denne "søde" lille grønne størrelse…

2009/05/25/001.jpg

… som havde fundet ud af, at den ville besøge os, hvorefter den havde sat sig rigtigt godt tilrette på et blad på et af vores iceberg salathoveder ude på altanen …

2009/05/25/002.jpg

… er der også både grøn og køn, men selv om jeg ikke ved, hvad den er for en, så ligner den nu alligevel en, som ikke er helt velkommen på vores planter uanset om det er dem ude på altanen eller dem inde i lejligheden. Så derfor røg den …

2009/05/25/003.jpg

… ud af det ene af altanen åbne vinduer med "et pænt tak for besøget", lige så snart jeg var færdige med at fotografere den. Den har det nok også meget bedre ude i det fri frem for inde på vores altan.

🙂

Jeg har for øvrigt lige via "Danmarks Store Natur Leksikon", der er skrevet af Tommy Dybbro og som blev udgivet af Politikens Håndbøger i 2004, fundet ud af … at det er en grøn bredtæge, som vi lige har haft besøg af på vores altan.

Den grønne bredtæge forekommer meget almindeligt i hele landet, hvor den især holder til på enge, i levende hegn, haver og løvskove, langs med marker samt andre steder i det åbne land. Den ses især på buske, skærmplanter og træer.

Både som nymfe, hvor den gennemgår fem forskellige udviklings stadier, og som voksen lever den grønne bredtæge af at suge plantesaft på blade, frugter, knopper og stængler.

Den grønne bredtæge overvintrer som voksen og den har en mere brunlig farve om vinteren, men den bliver grøn igen til foråret.