Med hensyn til hvem i denne familie, der er mest nærig, så har jeg altså behov for at fortælle følgende …

… efter Farmors bisættelse havde min Skats tante og hendes for længst voksne hjemmeboende datter, der for øvrigt er min Skats ældste kusine, lovet at de ville lægge lejlighed til en omgang kaffe med snitter. Faktisk havde de også lovet, at de ville stå for indkøbet af de omtalte snitter, men på en eller anden måde, fik de lige overlagt den opgave til Anne og Vermund.

Under de lidt over to timer og tre kvarter af denne seance med kaffe og snitter, som min Skat og jeg deltog i, fordi vi havde fundet en parkeringsplads til bilen, hvor den kun måtte holde i maximalt tre timer, nåede jeg at høre min Skats ældste kusine, der for længst har nået en alder, hvor det ville være mere naturligt, at hun havde dannet sine egne rammer om sit liv i stedet for at bo sammen med sin mor, sige: "Jeg har givet alt øl, vin, vand, the og kaffe. Det er min sidste gave til Farmor".

Jeg kan gå med til, at det skulle siges en gang. Jeg kan til nød også gå med til, at det måske skulle siges to gange af hensyn til de tungnemme, men da jeg hørte den sætning for femte gang, indrømmer jeg heller end gerne, at jeg var nået kvalmepunktet. Jeg nåede dog langt ud over kvalmepunktet, da min Skat og jeg fire dage efter seancen, det vil sige den efterfølgende tirsdag, sad til møde med Farmors advokat og han så fortalte os … at min Skats tante havde været rundt om ham med den fuglmagt, som min hendes datter ( min Skats ældste kusine ) skulle underskrive og at hun så ved samme lejlighed lige havde fået refunderet deres fulde udgifter til gravøl og øvrige drikkevarer.

Hvor det altså dejlig nemt og fuldstændigt helt omkostnings frit at være gavmild over for Farmor, når man rent faktisk lader Farmors selv betale for det, som man giver hende !

Det vil jo svarer til, at min Skat og jeg får Farmor eller retter boet efter Farmor til at betale for vores udgifter til de tyve takkekort inklusiv frimærker, som vi har sendt til dem, der deltog i Farmors bisættelse, samt til æsken med chokolade og det tilhørende kort, som vi gav til personalet ude på plejecentret, men det gør vi altså ikke. For det er os og ikke Farmor, der gerne vil sige: "Tak" og derfor er det også os og ikke Farmor, der skal betale de fulde omkostninger i den forbindelse !