Jeg tror, at alle mere eller mindre kender det der med …

… at man læser i en bog og at man så af en eller anden årsag lægger den fra sig. Der kommer så til at gå et pænt langt stykke tid, før man næste gang får mulighed for at læse videre i bogen og selv om man ved hjælp af et borgmærke med det samme kan se, at man var nået her til, så kan man ikke lige huske, hvad der var sket før i bogens handling og man bliver derfor nødt til at læse nogle sider tilbage eller måske helt starte forfra med at læse bogen for at få noget ud af den …

… eller ….

… man sidder og ser en film enten på DVD eller video og så bliver man af en eller anden årsag nødt til at stoppe filmen. Der kommer så til at gå et pænt langt stykke tid, før man får mulighed for at se filmen færdig og selv om man ved hjælp af pause-knappen med det samme kan se, at man var nået her til, så kan man ikke lige huske, hvad der var sket før i fimlens handling og man bliver derfor nødt til at spole nogle minutter tilbage eller måske helt starte forfra med at se filmen, for at få noget ud af den …

… sådant har min Skat og jeg det med vores liv live for tiden. For vi kan simpelhen ikke helt huske, hvor det lige er, vi var nået til med hensyn til de mange forskelige opgaver og projekter, som vi havde startet op eller vi var i gang med, og som vi blev nødt til at stoppe igen. Fordi vi på et eller andet tidspunkt en gang i slutningen af marts måned eller i begyndelse af april måned i år satte vores liv på pause og hele vores hverdag derefter mere eller mindre kom til at dreje sig om Farmor.

I starten var det kun for at støtte op omkring Farmor, fordi hun var syg, men ret hurtigt gik det op for os, at hun nok snare var dødende, og da vi meget gerne ville have, at hun fik en så pæn, rolig og værdi afslutning på sit liv som over hovedet taget muligt, kom hele vores liv i større eller mindre omfang til at dreje sig om dette.

Bagefter var der så lige alle de der mange meget forskellige praktisk gøremål lige fra at arrangere Farmors bisættelse til at afvikle hendes plejebolig, som kom til at fylde vores hverdag godt og grundigt op, men nu er vi så også næsten nået igennem det hele. Vi mangle godt nok stadigvæk at løse nogle få opgaver, men det er slet ikke noget, der kommer til at tage så lang tid eller som kommer til at tage så meget på vores kræfter, som alt det, vi allerede har nået, har gjort.

Så nu skal vi have deaktiveret pause-knappen, så vi kan komme til at genoptage vores liv, men allerførst skal vi lige have fundet ud af, hvor langt vi nu en gang var nået med diverse opgaver samt projekter, og nogle af de ting, som vi havde sat i gang eller vi var i gang, er vi nødt til at starte helt forfra med. For vi kan simpelhen ikke huske, hvor langt vi var nået med dem.

Oven i alt dette komme så, at vi begge to føler os ret så falde oven på alt dette, som vi har været igennem på det følelsesmæssige plan, men også med alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, der lige pludseligt skulle løse, at vi ikke rigtigt har overskudet til at komme i gang igen.

Det er desværre langt fra først gang min Skat og jeg både i den tid vi har dannet par så vel som i tiden før vi lærte hinanden at kende har været nødt til at sætte vores live på pause i et kortere eller længere tidsrum, fordi vi har koncentreret os om et andet menneskes behov, og desværre er jeg også bage for, at denne gang heller ikke bliver den sidste gang, men lige nu har vi begge to et meget stort behov for at finde os selv igen og så skal vi bagefter i gang med vores eget liv igen.