Så har jeg lige fået sat frimærket på den sidste kuvert til det sidste af de tyve takkekort, der skal sendes til de af Farmors familiemedlemmer, venner, tidligere naboer med meget mere, der sendte en buket blomster eller deltog i hendes bisættelse, og som bor her i Danmark. Så mangler vi kun at skrive de to takkekort, der skal til familien i USA, men de to takkekort, håber jeg, kan blive til to takkemail, som min Skat vil tage sig kærligt af.

Egentlig var det ikke det at skrive takkekortene, der har taget mest tid, men derimod det at finde frem til folks efternavne og især deres adresser. Godt jeg har haft både Anne og computeren til at hjælpe mig med den del af opgaven.

Dermed har jeg fået aflivet endnu et af de hængepartier, som har "drillet" mig i næsten to ugers tid. Måske er det efter nogens mening nok lidt sent, at jeg får skrevet samt sendt disse takkekort, men så kan jeg vel altid trøste mig med, at man plejer at sige … bedre sent end aldrig.

Nu skal jeg så bare lige en tur rundt om postkassen med alle tyve takkekort, så er de også helt ud af vores verden, hvilket føles enormt skønt.