Jeg var lige blevet færdigt med at stryge den maskinfuld kulørt finvask, som jeg nåede at vaske og hænge til tørre på vingetørrestativet i formiddags, før jeg gik ind til tandlægen med mere, da min Skat kom hjem fra arbejdet. Han smurte samt spiste noget lynhurtigt frokost, imens jeg stillede strygebrætet og strygejernet på plads i soveværelset, samt klappede vingetørrestativet sammen og stillet det væk ud på altanen samt puttede alle klemmerne ned i deres pose og lagde den ned i skuffe i entreen.

Så kørte min skat og jeg ud til Farmors plejebolig, hvor min Skat gik i gang med pille alle skruer samt rawlplugs ud af væggene …

… imens jeg gik i gang med at vaske og tørre alle hylderne af i de to indbyggende skabe …

… vi forsatte i fællesskab med at vaske samt tørre alle overfladerne af …

… samt fik støvsuget hele lejligheden.

Kort fortalt har vi nu nået at gøre hovedrent i hele Farmors plejebolig …

… og nu er vi så blevet helt færdige med alt det, som vi skal have klaret, før vi kan aflevere Farmors plejebolig tilbage til udlejeren, hvilket sker umiddelbart efter, vi har deltaget i fraflyttesynet på fredag.

Når nu det ikke kunne være anderledes, fordi det simpelthen var blevet alt for uansvarligt, at lade Farmor blive boende i sit eget hjem, hvor hun ikke længere kunne klare sig selv og vi ikke kunne magte at mandsopdække hende 24 timer i døgnet, og hun derfor var nødt til at flytte ind i en plejebolig, hvor hun så kom til at bo de sidste fire år af sit liv. Så er vi faktisk rigtigt glade for, at det var lige præcist på dette af byens plejecenter og ikke et af de andre, Farmor kom til at bo og leve i sin sidste tid i denne verden.

For dette plejecenter var helt nyt – Farmor var imellem det først hold beboer, der flyttede ind herude – og ideerne bag plejecenterets indretning og hvordan dagligdagene skulle forgår var også helt nye samt meget andreledelse i forhold til, hvordan det normalt er på et plejehjem eller i et plejecenter. Farmors bolig har været og er stadigvæk både lys samt venlig, og hun havde lige til det allersidste medbestemmelse med hensyn til, hvordan hun ville bo og leve.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har brokket mig meget over mange forskellige ting i løbet af de fire år, Farmor nåede at bo herud. Det har dog aldrig været over personalet, stedets indretning eller ideerne bag beboernes dagligdag, men derimod altid over de usle forhold, som personalet arbejde under, samt de konstante nedskæringer og deres konsekvenser, som vi har været vidner til.