Min Skat og jeg kørte hjemmefra ved cirka 11:00 tiden. Vi startede med at køre ind til Blomster Galleriet på Hestetorvet, hvor vi hentede den buket blomster …

… som vi i onsdags bestilte til Farmors bisættelse. Buketten var, lige som vi havde ønsket, at den skulle være, med friske glade klare livlige farver, men jeg synes godt nok, at det er lidt halv dyrt, at en buket som denne koster 300,00 kroner.

Vi kørte hen til Sankt Jørgensbjerg Kirke …

… og vi var det andet hold, der ankom, men Anne og begge hendes børn, der var det første hold, der var ankommet, var ikke inde i kirken.

Min Skat havde taget sit kamera med og han nåede at tage nogle få gode billeder af Farmors smukt pyntede kiste, alle buketterne samt lidt af kirkens indretning, før vi gik ud til bilen igen, da min Skat ikke ønskede at have sit kamera med til selve bisættelsen. På vej hen til bilen, stødte vi på præsten, som gav os de to billeder af Farmor, som vi havde smidt ind af hans postkasse i onsdags. Han kunne huske, at han flere gange, når han har holdt gudstjenester ude på plejecentret, har både se hende samt talt med hende. Så som han sagde: "Jeg kendte hende godt".

På græsplænen bag kirken, hvorfra der er denne dejlige udsigt …

… til Roskilde Fjord og Havn, fandt vi nogle af de andre familiemedlemmer …

… der skulle deltage i Farmors bisættelse.

Selve bisættelse varede i cirka en halv times tid. Vi fik sunget de tre salmer, som Farmor selv havde ønsket, der skulle synges til hendes bisættelse, og præsens tale var på en og samme tid både meget personlig og meget utraditionel. På et tidspunkt måtte jeg virkelig bahaske mig meget, for at jeg ikke skulle komme at til at grine af præsten, da han begyndte at fægte med både arme og ben for at vise, hvordan Farmor havde kæmpet med de mange forskellige farvet garnnøgler, når hun sad med sine rundpinde og strikkede tykke uldne sweaters, der blev solgt i en butik oppe i byen.

Efter bisættelsen tog de fleste af deltagerne med hjem til min Skat tante og hendes voksne hjemmeboende datter. For de havde lovet, at de ville lægge hjem til en omgang kaffe med snitter. Min Skat og jeg fandt en god parkeringplads til bilen ved Maglekilde Maskinfabriks gamle bygninger, men da man kun må holde der i maximalt tre timer, var vi imellem de første, der forlod selskabet. Hvilket ikke gjorde noget efter vores mening. For på det tidspunkt havde vi begge to og mest af alt min Skat hårdt brug for at komme hjem til os selv igen.

Da vi kom hjem, tog min Skat og jeg lige noget lynhurtigt frokost og derefter kørte min Skat ud til motionscentret, så han kunne nå sin faste fredags træning. Imens han er væk, har jeg så lige nået at stryge den maskinefuld ( 38 stykker ) tøj, som jeg nåede at vaske i formiddags, før vi kørte hjemmefra, så det kunne blive lagt på plads, samt at rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad og frokost, rydde op i køleskabet og få smidt diverse mere eller mindre agarsive køleskabsrester ud. Den slags plejer vi godt nok normalt ikke at have nogle af, men denne uge har lagt fra været normalt og altså heller ikke på dette område.

Derefter var jeg lige rundt om containeren med dagrenovation, containeren med glas samt containeren med papir, og da jeg kom hjem igen, fik jeg lige vandet alle vores potteplanter både dem inde i lejligheden og dem ude på altanen.

Nu kan jeg hører, min Skat pusler ude ved vores hoveddør, så jeg tror, jeg slutter af for denne gang. Så han og jeg har få lidt tid sammen kun os to.