Da min Skat og jeg havde været over hos min læge, der lige så på mine løbeskader, blev vi enige om, at vi ville gå en lille hurtigt tur over til "vores" ænder. For de skal jo helst ikke komme til at glemme os.

😉

Vi havde lidt over et halv landbrød med til dem …

… men det skulle meget hurtigt vise sig, at det var alt for lidt til så mange ænder…

… og især fordi det var meget sultne ænder ….

… da brødet var sluppet helt op, begyndte ænderne at skrappe op og det enda meget højt. Det var lige som om, de råbte "Mere brød ! Mere brød ! Mere brød!"

Det hjælp dog ikke noget, for min Skat og jeg havde ikke mere brød, vi kunne give dem, men der var godt nok også næsten dobbelt så mange ænder derover i dag end, hvad der normalt plejer at være og de var sultne, det er der bestemt ingen tvivl om.