Jeg er godt nok en lille uges tid senere på den i år, end hvad jeg sådant normalt plejer at være det, men det skyldes nu ene og alene den løbeskade i min højre håndflade, jeg erhvervede mig i torsdags. For ellers havde jeg allerede for en lille uges tid siden fået skrevet både min Skats og min "lille" ønskeseddel til jul samt fødselsdag.
Jep, min Skat er så heldig, at han har en "sekretær" til at løse den slags "store" opgaver for ham. For på den måde kan jeg nemlig kordinere, hvem der giver ham hvad og dermed kan jeg også forhindre, at han får det sammen ønske opfyldt to gange med det resultat, at den ene af tingene skal byttes.
Nu er så begge ønskesedler blevet skrevet og de er ligeledelse begge to via e-mail blevet sendt ud til dem, der bare teoretisk set kunne have en lille bitte smule interesse i at give min Skat og mig en lille bitte julegave. Så nu må vi se, om der er nogen, der rent faktisk er det.
Jeg har faktisk overvejet at oprettet et menupunkt på min blog, der hedder Ønskesedlen, hvori jeg så vil skrive mine ønsker efter håndens, som de dukker op. For på den måde kan jeg jo med det samme linke til et relevant billed af tingen eller til firmaet, der sælger tingen. Det var så lige en opgave mere, der blev ført til min "vil meget gerne meget snart have tid til at gøre" liste. Jeg skal jo helst ikke komme til at kede mig.
😉