… årets 189., sommerens 37. og juli måneds syvende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der i løbet af aftenen har budt på flere små prøveudslip i form af regn.

Årets 27. torsdag samt dermed også den fjortende hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen flader stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, på hjemvejen smuttede han rundt om bageren i Herlev efter et sønderjyskrugbrød til mig og da han havde været til sin helt normale fredagstræning, handlede han ind hos Lidl på Københavns. Da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, vaske og stryge to maskinfulde altså 58 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, hente det nye nummer af Ud & Se hos 7-Eleven ved stationen, handle ind hos Hi-Fi Klubben i Guldandsstræde, Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg købte en bog og et meget lille hobbykit, Tiger, hvor jeg købte tre små trærammer, Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets 58. ups, Normal og Meny i Skomagergade, H & M på Ros Torv, Rema 1000 i Ro´s Have samt Føtex i Roskilde Stations Center, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne og desværre er der endnu en hverdag med alt havde det nu indebærer, før det er weekend.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… sammen med lidt nyt læsestof …

… for under dagens første kombineret gå- og indkøbstur hentede jeg det nye nummer af Gaffa hos Hi-Fi Klubben og det det nye nummer af Ud & Se hos 7-Eleven.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt sommersalat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Fjerde stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Søstrene Grenes i Skomagergade, hvor jeg kom til at foretage årets 58. ups …

… i form af et stykke hvidt bomuldsstof med små blomster, der måler 55,00 x 45,50 centimeter og kostede 11,96 kroner, samt tre nøgler pink og et nøgle brunt Anna & Clara Mini Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 34 meter per 10 gram, der kostede 2,98 kroner per nøgle.

Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Tiger i Skomagergade, hvor jeg købte tre gule trærammer, hvoraf den ene kan ses her …

… der måler 15,00 x 15,00 centimeter samt kostede 20,00 kroner per styk, og de skal indeholde tre søde broderet billeder med gule ællinger samt ænder.

Torsdag den 16. juni 2016 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i otte hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og I må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af de lidt over otte års tid, for jeg ved det simpelthen ikke.

I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der i den grad har undret mig i alle mine otte første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.

For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livsform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der mindst ni personer, der føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtalelser både om min Skat og min nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelthen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Dertil kommer, at mine medmennesker har mere end helt almindeligt ondt i det, de under helt normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelthen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.

Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !

At jeg så i de første tre og et halvt år af min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned betalte både til min arbejdsløshedskasse samt min fagforening er en hel anden sag, men det gjorde jeg for at beholde den ret til arbejdsløshedsdagpenge, jeg nu en gang i så rigelig grad selv havde betalt samt knoglet mig til.

Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående, så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.

Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelthen ingen ret har til at blade sig i min Skat og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener, godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, det store så kaldte toneangivende flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen !