… årets 190., sommerens 38. og juli måneds ottende af slagsen over Køgevej druknede, da vejrguderne sidste på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

Årets 28. fredag samt dermed også den femtende hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.400 meter, hvorefter han løb 17,6 kilometer og jeg løb 600 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 38 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, handle inde hos Spar, hvor jeg blandt andet købte tre miniurtepotteskjulere, og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fintsnittet rød peberfrugt ), kogte grønne bønner og crispy majs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… nu er vi så endeligt langt om længe nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend samt den tredje af slagens efter vores sytten dage dag skønne forsommerferie og så er vi igen begge to så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Min Skat har lige lagt sig på vores seng og nu vil jeg slukke for min computer samt gøre det samme, for måske kan en lille lur gøre os begge to så friske, at vi kan få bare en lille bitte smule ud af aftenen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 20,3 grader, blæser vinden med syv meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det lige nu støvregner, beder alle årets plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin normale torsdagstur, der er på 17,6 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selvskab.
 
 
Bonusinformation …
Jeg er udemærker godt klar over, at det er fredag i dag, men da tirsdagens løbeture på grund af vejret blev flyttet til onsdag, er torsdagens løbeture flyttet til i dag.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

Første stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Spar på Holbækvej, hvor jeg blandt andet købte tre hvide porcelæns miniurtepotteskjulere, hvoraf den ene kan ses her …

… der kostede 16,95 kroner per styk.

… for inden jeg fik set samt tænkt mig om, var jeg kommet til at bestille diverse kreative hæfter for 177,00 kroner fra Karen Marie Klip & Papirs Netshop, de vil blive sendt til den nærmeste GLS Pakkeshop, hvilket vil sige Shell på Søndre Ringvej.

… altså vores regnskovsskildpadde og alle dens plyssede artsfæller i form af den aalborgensiske havskildpadde, den bredskjoldet havskildpadde, den greven havskildpadde, den hjertelige skildpadde, den lille meget storsmilende havskildpadde, den limegrønne havskildpadde, havskildpadden med unge, den overtrætte havskildpadde, den helt udkørte havskildpadde, alligatorskildpadden, leopardskildpadden, den lille skildpadde, den meget unge skildpadde, skildpadden med store glitrende øjne, den sovende skildpadde og Zippy samt senior og junior har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …

… for de har hørt, at der er bilræs i form af Formel 1 i det både i morgen og i overmorgen.
 
 
Bonusinformation …
De seks ny plyssede skildpadder, altså dem jeg kom til at købe i løbet af de femten dage af vores sytten dage lange og dog alt for korte forsommerferie, hvor et lejet sommerhus i Egsmark på Djursland var vores faste base, er ikke med foran fjersynet, hvilket de også er meget utilfredse med, men de er altså stadigvæk i karantæne, da jeg desværre endnu ikke har nået at fotografere dem og de samt Zippy Mega er endnu heller ikke blevet skrevet ind i mit regneark med årets nye skildpadder.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder imellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius Den Tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius Den Tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius Den Tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for pavens ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens Den Tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.