Dagsarkiv: torsdag, 28. juli 2016, 21:08

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:05 …

2016/07/28/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:04 …

2016/07/28/1301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er årets 30. torsdag og dermed også den trettende dag samt den elvte sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:30 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad og dagens morgengry samt skrive et lille bitte indlæg på min blog, før min Skat stod op ved 6:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad og morgenthe, før han satte sig foran sin computer.

Morgenen og den første tredjedel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske huslige opgaver. Vi kørte hjemmefra ved 10:00 og første stop blev Nordea i Algade, hvor vi havde det årlige møde med vores bankrådgiver, hvilket tog en lille times tid.

På hjemvejen handlede vi ind hos Rema 1000 i Ro´s Have, Føtex på Ro´s Torv, Netto, Lop It og Lidl på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.

Dertil kommer, at vi har været ud at løbe, for først løbe vi mine 2.400 meter og bagefter løb min Skat 18,4 kilometer og jeg løb 600 meter. Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 50 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:54 …

2016/07/28/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

… en købt megaburgerbolle …

2016/07/28/0701.jpg

… der er fyldt med en købt færdigformet burger af 180 gram hakket oksekød med maximalt 14% fedt, der er smagt til med peber og salt, samt fintsnittet skoleagurk, rød peberfrugt og cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2016/07/28/0702.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask og hvis vi lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af måltidet rimeligt sundt.