Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 28. torsdag samt dermed også den nittende hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 19,0 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en halvdum torsdag, for jeg hoster og snotter stadigvæk også selv om, det er lidt på retur, jeg har dog fået taget mig sammen til at telefonvækket Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 82 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, sende en pakke fra Postbutikken i Kvickly i Algade, handle ind hos Kvickly i Algade samt Føtex, Søstrene Grenes og Tiger på Ro´s Torv, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.