Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er årets 30. onsdag og dermed også den tolvte dag samt den tolvte sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:00 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad, dagens morgengry og solopgang, skrive et meget lille indlæg på min blog, telefonvække Poul ved 7:00 tiden samt blive færdigt med det igangværende hæklede projekt, før min Skat stod op ved 7:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad, før han satte sig foran sin computer.

Morgenen og den første tredjedel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske huslige opgaver. Vi kørte hjemmefra ved 10:00 og første stop blev Kaiser Sport & Ortepædi, hvor vi begge to købte et par løbesko, bagefter kørte vi til Herlev bymidte, hvor vi købte et sønderjysk rugbrød hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv samt soldede hos Kirppu, da jeg købte fire meget forskellige ænder.

Vi havde håbet på samt delvis planlagt, at vi på hjemturen skulle rundt om Ikea i Høje Tåstrup, men da min Skat var træt og jeg kunne mærke, at det hormonaltbetinget migræneanfald, jeg havde hygget mig med lige siden jeg stod, var ved at være så kraftigt, at jeg egentligt bare gerne ville have lov til at sove det væk, blev den ide droppet, så vi kørte direkte hjem og da vi havde spist frokost, gik jeg i seng samt sov resten af eftermiddagen.

Der til kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 23 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, snitte grønsagerne til aftens menu, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da vi begge to var trætte og egentlig ikke havde lyst til at deltage i aftens byvandring, endte det med, at vi også i denne uge droppede den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.