… årets 187., sommerens 35. og juli måneds femte af slagsen over Køgevej druknede, da vejrguderne først på eftermiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser, hvorefter de først bød på stille støvregn, der blev til let stille sommerregn, der så har taget mere samt mere til i løbet af eftermiddagen og aften, så regnen nu står ned i tykke torve.

Årets 27. tirsdag samt dermed også den tolvte hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen vælter ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da det regnede kraftigt, da han kom hjem, blev vi enige om at flytte vores normale tirsdagsløbeture til i morgen.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 26 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale i mobiltelefon med Wivi, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… en Sweet Chili wok fra Frigodan, der er tilsat 300 gram svinekoteletter, der er skrået i små tern, samt nogle skriver rugbrød.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 16,8 grader, blæser vinden med to meter i sekundet, vælter regnen ned, beder alle årets plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, sidder min Skat og jeg foran hver sin computer, for på grund af regnen har vi udsat vores normale tirsdagsløbeture til i morgen, hvor vejret så forhåbentlig er langt bedre eller i det mindste noget tørrere.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt sommersalat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

… er en af årets plantepussers allerførste blomst …

… jeg ved desværre ikke, hvad planten hedder, for dens frø er fundet i en rund lille pap dåse med frø til levende hæng, vi for fem år siden købte hos Aldi på Søndre Ringvej.

Torsdag den 16. juni 2016 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i otte hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og hvad har jeg så i grunden brugt disse lidt over otte års tid på ?

Jeg har først og fremmeste brugte disse lidt over otte års tid på at finde eller rettere genfinde mig selv …

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv sat mig selv samt mine basale behov i baggrunden og alle de andre samt deres behov i forgrunden.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for god til at opfylde alle andres end lige præcist mine egne behov og ønsker.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv fundet mig i, at det var alle andre end lige præcist mig, der satte dagsorden for og disponerede over, hvad min tid og dermed mit liv skulle bruges tid.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for pligtopfyldende og det har betydet, at jeg har fundet mig i at gøre ting samt løse opgaver, som under ingen som helst omstændigheder kunne komme mig ved.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg skulle havde dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede at gøre for og hjælpe andre med samtidigt med der aldrig har været nogen, der ville gøre eller hjælpe mig med noget. For det kunne jeg altså godt klare selv, for det havde de i hvert fald ikke tænkt sig at gøre for eller hjælpe mig med.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg ikke måtte stoppe op samt nyde et lille bitte øjeblik, for det havde jeg bestemt ikke tid. For havde jeg det, så var det fordi, jeg var en doven topegoist, der ikke gjorde noget som helst for andre.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have eller vise nogen som helst form for følelser hverken de god og positive eller de dårlige og negative.

… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have en mening om, hvad mit liv og jeg skulle bruges til.

Derfor har jeg brugte mine første lidt over otte hele års tid som 100% fuldtids hjemmegående på at ændre på alle de vaner, der lige siden min allertidligste barndom er blevet plantet i mig at en flok langt mere end dovne og udnyttende topegoister. For jeg er begyndt …

… at sætte mine egne behov i forgrunden og de andres behov i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække de mest basale af min egne behov, har jeg jo slet ikke overskudet til at knogle rundt for at opfylde de andres behov.

… at sætte mine egne ønsker i forgrunden og de andres ønsker i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække mine egne basale ønsker, har jeg jo slet ikke overskudet til at hoppe og springe rundt for at opfylde de andres forkælede ønsker.

… at selv sætte dagsorden for mit liv samt selv disponere min tid, og hvis jeg ikke kan finde det fysiske og psykiske overskud samt tiden til at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, så må de altså enten lære at gøre det selv eller også må de finde en anden, de kan få til at gøre det for dem. For det kommer under ingen som helst omstændigheder længere mig ved, at de i hvert fald i det mindste ikke selv gide at prøve på at løse deres egne opgaver og problemer.

… at jeg ikke længere har dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke når at gøre for og hjælpe andre med, men at jeg derimod bruger mine kræfter samt tid på at glæde mig over de får ting, som jeg når at gøre for mig selv.

… at jeg ikke længere er så pligtopfyldende, at jeg hjælpe andre med at løse deres opgaver samt problemer, hvis jeg ikke som minimum har nået at løse mine egne af slagsen.

… at jeg gerne overser, at hele vores hjem trænger til en mere end kærlig omgang rengøring, for hvis vejret er godt, så vil jeg meget heller ud at nyde det frem for at knogle rundt indendørs. Det er jo trods alt ikke mere nødvendigt, at der bliver ryddet op samt gjort rent, vasket samt strøget, og så videre end at det altså godt kan vente til en grå kedelig regnvejrsdag.

… at jeg er begyndt at stoppe op samt nyde øjeblikket lige her og nu samt at bruge tid på at fotografere de ting, der gør mig glad og varm inden i. Det er først og fremmest min Skat, men også plantepusserne på altanen, en smuk solop- eller nedgang, det kan være vanddråber på planterne ude på altanen og så videre.

… at jeg er begyndt at give mig selv lov til at føle, hvad der rør sig inderste inde i mig. At jeg er begyndt at give mig selv lov til at vise mine inderste følelser uanset om der er tale om de gode og positive eller de dårlige og negative.

… at jeg er begyndt at tillade mig at have en mening om det, der vedrører mit liv og hvis min mening er en anden end de andres, så er det min mening, der er den afgørende.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg virkeligt har nydt, at det har været samt stadigvæk er mig og kun mig, der sætter dagsorden for og disponere over min tid samt mit liv, og dette har jeg ikke tænkt mig ændre på, hverken over for min familie, mine venner eller mine bekendte og heller ikke når eller retter hvis jeg igen kommer ud på arbejdsmarkedet. For min kommende chef får kun råderet over mig indenfor den normale arbejdstid og mine kommende kollager kan ikke forvente hjælp fra min side af, med mindre jeg ikke har nogen opgaver liggende på mit skrivebord og de gerne giver mig en hjælpende hånd, når der er behov for det.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt kogt hamburgerryg.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 9,4 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 10,9 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med to meter i sekundet og et tæt mørkegråt nedbørstungt skydække er ved at lægge sig over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en halvkølig, mørk, trist samt våd sommerdag.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:26 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.