Imens min Skat fremkaldte alle dagens billeder altså alle de billeder, han og jeg har nået at fotografere i løbet af dagen, hvilket vil sige, at der nu ligger en kopi af dem på vores bærebar computer, nåede jeg at hækle tungekanten hele vejen rundt om samt hæfte de fire ender på dette turkis minitæppe …
… min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5 og jeg har hæklet af de to nøgler turkis ( farve nummer 93 ) Birgit ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram, jeg købte i onsdags samt vandt op i fredags.
Bonusinformation …
Ligesom da jeg i 2011 hæklede det bordeaux farvet barnevognstæppe for vores under-underboer, da jeg i 2012 hæklede det gule og det hvide hyggetæppe til mig selv, det lille limegrønne hyggetæppe til bilens allerførste samt indtil videre eneste and og det lille sart lysegule hyggetæppe til Rapse, da jeg i 2013 hæklede det isblåt hyggetæppe til Rappe, det isblåt minitæppe til 2013s anden nye plyssede and og det isblåt minitæppe, der indtil videre ligger i mit lille lager af små go mindre håndfremstillede gaver, samt da jeg sidste år hæklede det grå hyggetæppe, det lille hvide hyggetæppe og de to gule brødkurvsservietter, har jeg også denne gang valgt, at hækle en stor oldemors firkant, der denne gang er på 28 omgange, der så er afsluttet med en tungekant.