Dagsarkiv: torsdag, 10. september 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 37. torsdag samt dermed den 29. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 3.600 meter, hvorefter han løb 6,2 kilometer og jeg løb 900 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en næsten hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså sammenlagt 83 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 253. samt både efterårets og september måneds tiende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der i løbet af dagen har budt på flere små og større prøveudslip i form af regn.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 16,2 grader, blæser vinden med tre meter i sekundet, hepper årets resterende plantepusser på Solen, der prøver på at trænge igennem det tætte nedbørstunge skydække, løber min Skat sin meget reduceret torsdagstur, der er på 6,2 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

2015/09/10/0901.jpg

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af en seks uger lang højst ufrivillig løbepause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl kun var i stand til først at løbe 3.600 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 900 meter uden selvskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 4.500 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og dermed fik jeg aflivet endnu et lille af alle min frygtelige mange små og store hængepartier, hvilket jo altid er dejligt.

🙂

Da jeg havde hængt dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt strøget det af det, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestiv på døren ind til soveværelset, vaskede og tørrede jeg de 25 små lysegrønne plastikbøjler …

2015/09/10/0701.jpg

… jeg købte fredag den 28. august i år, for det er jo vores eller rettere mit nyvasket og nystrøget tøj, der skal hænge på dem, så derfor skal de selvfølgelig vaske samt tørres af, før de bliver taget i brug.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… er vaskemaskinen i gang med dagens første maskinfuld i form af en sort finvask, knogler min Skat på sit arbejde, hjælper Piv mig med at spise min chokolade …

2015/09/10/0601.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne til blogindlæggene om dagens morgengry samt solopgang.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:09 …

2015/09/10/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:09 …

2015/09/10/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 253. samt både efterårets og september måneds tiende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:09 …

2015/09/10/0301.jpg

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.