Arkiver

Krunch !


Hverdagen, Oplevelser.

Min elskede Skat og jeg fordelte opgaverne imellem os sådant, at han bar alle vores ting fra vores lille bil op ad trappen samt anbragte dem på dørmåtten lige uden for vores hoveddør og jeg bar så alle vores ting derfra samt ind i lejligheden, hvor jeg anbragte nogle af dem i køkkenet, andre af dem i soveværelset og de sidste altså langt de fleste af dem i stuen.

Jeg var lige gået ud i opgangen for at tage imod den næste sorte plastik klapkasse, da der lyd et mega højt Krunch ! efterfulgt af en hel masse ord af den slags, man normalt ikke finder i retskrivningsordbogen. så jeg skyndte mig ned ad trappe for at se, hvad der var sket og jeg frygtede, at min Skat var faldet over den høje kantsten, hvilket han så til al held ikke var, for det var "kun" bunden, der var gået ud af den sorte plastik klapkasse, hvori alt vores køkkengrej lå og dermed havde vi det lidt for "muntret" køkken altså glas- og porcelænsskål på fliserne foran opgangens dør.

Jeg gik op ad trappen samt ind i vores lejlighed, hvor jeg hentede de to sammenklappede sorte plastik klapkasser, der fungerede som vasketøjskurve, imens vi befandt os i det lejet sommerhus, og derefter gik jeg ned til min Skat …

2015/09/19/3801.jpg

… hvorefter vi fordelte vores køkkengrej i de to sorte plastik klapkasser, sådant at det af det, der havde overlevet, kom ned i den ene af dem, og det af det, der ikke havde overlevet, kom ned i den anden af dem, og derefter bar vi dem begge to op i vores lejlighed og så ser vi på det, enten når vi er blevet helt færdige med at tømme bilen eller en gang i morgen, det er jo lige som noget, der ikke rigtigt haster.