For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det niende lille udklip fra og i dag handler det om påskeæggene …
… ganske som jeg også skrev lidt om i sidste indlæg, så er det at spise æg om foråret og især i påsken noget man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra den meget gammel hedensk forårs- og frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.
I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets og påskens mange selskabslege.
I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik begræset mængder af spise.
Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.