Den første april i år fyldte min blog otte år og efter lidt over otte år som blogejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden har en blog …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er altså også …

… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.

… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad samt får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever eller rettere overlever.

… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked og trist.

… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.

… stedet hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele i en eller anden form med på min blog. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogen siden skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især her de sidste cirka fem års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for lige nu vil jeg meget heller skrive om noget helt andet samt meget mere positivt som for eksempel at kvarterets småfugle på trods af regnvejret lige nu øver sig på deres kønne morgensang.