Den femte onsdag samt dermed også den 23. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer og da han kom hjem, nåede vi begge to ud at løbe, hvilket vi sige, at vi først løbe mine 2.600 meter i fællesskab og bagefter løb han 14 kilometer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfulde altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, overholde min aftale med min zoneterapeut og handle lidt ind på hjemvejen, komme lidt videre med denne uges hovedopgave, hvilket vil sige, at jeg fik klaret indpakningen af 28 små gaver, samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Da vi havde nødt aftens menu samt aflivet den medfølgende opvask i fællesskab, hjalpes vi ad med at finde de relevante papirer, hvorpå oplysningerne om vores lille bil står, så min Skat kunne komme til at skrive skadesanmeldelsen, så vi kan få den afleveret til vores forsikringsselskab.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så han kan lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket kyllingekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Dionysius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Dionysius dag og dagen er officiel mindedag for en mandlig athener, der af apostlen Paulus blev omvendt til kristendommen og ifølge legenden gjorde Paulus senere Dionysius til Athens allerførste biskop.

Dionysius besøgte Jerusalem og senere drog han til Efesos, hvor han mødtes med evangelisten Johannes, før han tog til Rom, hvor Peters efterfølger i pavesædet, der hed Sankt Clement, sendte ham til Paris for at kristne pariserne.

Befolkningen i Paris tog dog ikke særligt venligt imod Dionysius, for de smed ham for de vilde dyr, der dog nøjes med at slikke hans fødder. Dette formildede slet ikke pariserne og derfor smed de ham på bålet, der heller ikke skadede ham. Derefter forsøgte pariserne at korsfæste Dionysius, men da han blev ved med at prædike fra korset, huggede de til sidst hovedet af ham.

Den sidste handling foregik på en bakke, der derefter blev kaldt Montmartre altså martyrernes bjerg. Efter Dionysius have mistet hovedet, gik han hen og samlede det op, hvorefter han gik med hovedet under armen lige indtil han kom til et vandløb, hvor han vaskede det, hvilket nok er årsagen til, at Dionysius som oftes afbildes som en biskop, der bærer sit hoved i den ene hånd.

Underligt nok så blev Sankt Dionysius senere udnævnt til at være Frankrigs og dermed også parisernes skytshelgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Dionysius dag.