Den sjette tirsdag samt dermed også den 27. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, nåede vi begge to ud at løbe, hvilket vi sige, at vi først løbe mine 2.800 meter i fællesskab og bagefter løb han 7,2 kilometer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 44 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, komme lidt videre med denne uges hovedopgave, hvilket vil sige, at jeg fik klaret indpakningen af 38 små gaver, samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i cirka en times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg, en fint snittet cayennepeber, der blev plukket ude på altanen, og en fint snittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hedvigs Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hedvigs dag, og kvinden, dagen er opkaldt efter, hed oprindeligt Jadwiga, men lige som med så mange andre bibelske samt historiske navne blev det i Danmark ændret til et mere danskklingende navn og derfor kom hun til at hedde Helvig.

Sankt Hedvig var en klostergrundlægger med meget mere, der var i stand til at se ind i fremtiden, og ud over dette ved man ikke ret meget mere om hende, end at hun levede i Schlesien samt at hun døde omkring år 1243.

I det gamle danske bondesamfund forbandt bønderne Sankt Helvigs dag og Sankt Gallus dag, der falder i morgen, med følgende varsel … er Hedvig våd og Gallus tør, så kan man så rug i både mose og kær.