Arkiver

Dagens næste praktiske opgave – Del 2


Hverdagen.

Da jeg for en lille times tid siden gik i gang med opgaven, synes jeg, at den virkede mere eller mindre uoverkommelig, men det viste sig til al held, at det var den slet ikke.

Jeg begyndte med at sortere de mange forskellige små og mindre papæsker efter deres størrelse og derefter begyndte jeg at sortere i dem, sådant at jeg kunne finde ud af, hvor mange af dem, der skal gemmes til næste år, og hvor mange af dem, der bare skal smides ud, og derefter så fordelt jeg alle de mange forskellige små og mindre papæsker, der skal gemmes til næste år, når det store pakke-ind-ræs igen begynder, i disse fire store papirposer …

2013/10/18/801.jpg

.. der skal med ud til Shurgard, næste gang min Skat og jeg kører derud.

For øvrigt er der mange flere små og mindre papæsker i de fire store papirposer, end det nok umiddelbart ser ud til. For jeg har det med at klappe alle de papæsker sammen, der kan tåle det, uden de dermed mister deres facon og stabilitet, når de bliver klappet ud igen, og resten af papæskerne er lagt inden i hinanden lige som en anden udgave af Pandoras æske.

Alle de små og mindre papæsker, der ikke længere skal gemmes, er blevet fordelt i to store sorte plastik klapkasser samt et stort sort stofnet og lige så snart jeg har skrevet det allersidste punktum i dette lille indlæg, så vil jeg gå over til containerne til pap med dem.