Den femte tirsdag samt dermed også den 22. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 45 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, komme lidt videre med denne uges hovedopgave, hvilket vil sige, at jeg fik klaret indpakningen af 45 små gaver, samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i en lille halv times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.

Dagens tåget solopgang både i retning mod Holbækmotorvejen …

… og i retning mod stamvejen …

… som mit nye kamera og jeg lige har fotograferet den via det åbne vindue i badeværelset, hvilket var en kølig fornøjelse, da udendørstemperaturen i mit område af Roskilde lige nu kun er plus 8,8 grader.

I dag ligger jeg desværre ud med en af den slags morgner, hvor jeg hygger mig med en omgang hormonalt betinget migræne, så endnu en gang tillader jeg mig at glæde mig over, at jeg kan blive hjemme samt bruge dagen på lige præcist det, jeg har allermest behov samt lyst til altså starte med at sove et par tre timer mere, før jeg så måske går i gang med dagens mere fornuftige praktiske opgaver, uden jeg først skal til at diskutere den disponering med en chef samt en håndfuld kollegaer.

Tak Skat fordi du har givet mig muligheden for at blive 100% fuldtidshjemmegående, det er lige præcist morgner som i dag, det betyder allermest for mig.