Dagsarkiv: fredag, 4. oktober 2013, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den fjerde fredag samt dermed også den tyvende hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfulde altså kun 11 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, gennemgå indholdet af de poser, jeg tog med hjem fra Shurgard i onsdags, samt vande alle vores efterhånden alt andet en små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i en lille halv times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.

Aftens menu …


Hverdagen.

… købte burgerboller …

2013/10/04/201.jpg

… der er fyldt med købte kyllingeburger, der er smagt til med peber og salt, samt skriver af blommecherrytomater samt en rød peberfrugt …

2013/10/04/202.jpg

… der er plukket på altanen, der er pyntet med lidt ketchup.

Meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask og hvis vi lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af måltidet sundt ikke kun for os, men også for miljøet.

Av !


Hverdagen.

Lige nu står vores lille bil i sin garage, hvor den ømmer sig højlydt, for i dag har den desværre fået sin allerførste seriøse skade, det skete, da min Skat efter træning, kørte langs med de parkerede biler for at komme hen til parkeringspladsens udkørsels, og en bil lige pludseligt bakkede ind i vores lille bil.

Til al held er min Skat 100% uskadt og vores lille bil har kun fået overfladiske skræmmer på sin høje bagskærm, fælg samt dæk og da føreren af den bil, der bakkede ind i vores bil, har påtaget sig sit fulde ansvar for uheldet, så bliver det hans og ikke vores forsikring, der kommer til at dække samtlige omkostninger til udbedring af vores lille bils skader.

Selvfølgeligt er det ærgerligt, at vores lille bil har fået sin allerførste seriøse skade, men det er dejligt, at det kun gik ud over den samt at min Skat er 100% uskadt, og så må vi jo også lige glæde os over, at vores lille bil rent faktisk nåede at blive lige knap og nap syv år, før den fik sin allerførste skade samt at det ikke var min Skats skyld, at det skete.

Delvis blogpause


Hverdagen.

Vores web-hotel har desværre været nede siden i går eftermiddags, vi har i hvert fald ikke kunne komme i kontakt med det siden i går ved frokosttid.

🙁

Det er godt nok meget sjældent, det sker, at et nedbrud varer mere end nogle ganske få minutter, for sidste gang, det skete, var primo september 2009, men det betyder desværre, at jeg ikke kan komme til at uploade billeder til min blog og at jeg derfor kun kan komme til at skrive billedeløse indlæg.

Jeg håber, at problemet bliver løst i løbet af morgen eller formiddagen, så jeg igen kan komme til at uploade billeder til min blog og indtil jeg kan det, holder jeg en delvis blogpause, hvilket vil sige, at den kun vil blive opdateret med billedeløse indlæg.