Månedsarkiv: marts 2013

Påskeferiens fjerde dag


Hverdagen.

I dag endte med at blive til en stort set hel normal gennemsnitssøndag, hvor min Skat og jeg fik klaret sådant cirka rundt regnet alle de praktiske opgaver, vi normalt når i løbet af en søndag.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/03/31/101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.

En plads lige midt i en solstråle


Hverdagen, Ænder.

Det er nu helt vildt dejligt med en plads lige midt i en lun solstråle …

2013/03/31/001.jpg

… og så gør det ikke spor, at man skal klemme sig lidt sammen for at kunne komme til at nyde den, for der er altid plads til en til med den rette rappe attitude.

Sommertid


Hverdagen.

Klokken 2:00 i nat blev der hugget en hel time fra os, som vi først få tilbage igen i slutningen af oktober måned i år, når vi igen går over til normaltid, og når vi så endeligt langt om længe får vores time tilbage er det uden nogen som helst form for renter eller andre former for tillæg.

Jeg har helt ærligt aldrig forstået meningen med dette "ændring af tiden cirkus", da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, kontoer, veje med mere om morgen eller om aften, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strøm til den slags.

Til gengæld kan jeg se, at vi igen her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget langt hyggeligere og sjovere, end at skulle stille alle vores ure om fra normaltid til sommertid.

Dertil kommer så, at mit indre ur ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de traditionelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mere, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tro klokken var de sidste fem måneder.

Påskedag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tiende samt næstsidste lille udklip fra og i dag handler det om påskedag.

Det var om søndagen, man fik besked om Jesus genopstandelse fra de døde, og påskedag er derfor kirkens helt store glædesdag.

I det gamle danske bondesamfund måtte alle gårdens beboer tidligt op påskedag for at se solen danse af glæde over Kristus opstandelse fra de døde, men i virkeligheden var dette nok kun den allersidste rest af en ældgammel hedensk soltilbedelse, der i dag kun finder sted pinsemorgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man påskemorgen stadigvæk har et æble tilbage fra sidste års høst, så skal man spise det påskemorgen og allerhelst på fastende hjerte samt inden man forlader sin seng, for det skal være et helt sikkert middel, hvormed man kan styrke sit helbred.

Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til friske frugter og grønsager året rundt, sådant som vi jo har det i dag, og derfor har befolkningen nok ligefrem lidt af vitaminmangel i årets allerførste måneder og derfor har de nok også hungret så meget efter friske frugter samt grønsager, at selv et gammelt hengemt æble har kunne være forfriskende samt helseringende.

Der findes flere vejrvarsler for påskedag, for eksempel plejede man at sige: "at østenvind påskemorgen giver lidt smør og stumpet hør, men vind i vest giver godt græs", "hvis det fryser påskemorgen, bliver der kun lidt hø og smør i år", "regner det påskedag, vil det regne de nærste tre søndage" og "der, hvor vinden står påskemorgen, vil den stå den meste af året eller i hvert fald lige indtil pinse".

I det gamle danske bondesamfund var det for øvrigt også meget vigtigt, at bonden fik jagtet skaderne væk fra gården påskedag, for de kunne nemlig være forklædt hekse, der i form af fugle forsøgte af vinde indpas på gården.

Anden påskedag er officiel flagdag i både Danmark, Finland, Island, Norge samt Sverige, og da den jo falder på en søndag, er den derfor også helligdag i alle fem lande.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/03/30/401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

Tre hylder


Hverdagen.

Da jeg kom hjem, var min Skat allerede gået i gang med at skære den bredeste af de to hylder til …

2013/03/30/301.jpg

… og derefter skar han den smalleste af de to hylder til …

2013/03/30/302.jpg

… så nu har vi de tre hylder, der skal bruges, så skal der bare lige stryges melamin på deres ender, før de kan blive taget i brug.

En hvid jernand


Hverdagen, Ænder.

Det viste sig, at de to konsoller, vi købte hos Harald Nyborg godt kan bruges også selv om de ikke passer 100%, så derfor blev min Skat og jeg enige om, at vi ville køre til Harald Nyborg for at købe fire mere samt derefter rundt om Silvan for at købe de tilhørende hylder, så det gjorde vi.

Det vil sige, da vi fandt ud af, at det ville komme til at koste 60,00 kroner at få hylderne snitte til, så besluttede vi at købe hylderne samt efterfølgende selv skære dem til. Da vi så havde fået de to hylder puslet ind i vores lille bil, viste det sig, at der ikke også var plads til mig, så derfor gik jeg hjem.

Da jeg gik ad Københavnsvej, kom jeg jo lige forbi Netto og derfor besluttede jeg, at jeg ville købe den anden af de to virkelige flotte dekorative jernænder …

2013/03/30/201.jpg

… den kostede også 129,00 kroner og den har så mange fine detaljer.

Da jeg forlod Netto, forsatte jeg ad Københavnsvej og derefter ad Bygmarken, Øster Ringvej, Bregnevej, Østervang, Havevang samt via tunnellen under Øster Ringvej til Astersvej og da jeg gik lige forbi Østervangs Centret, besluttede jeg, at jeg lige så godt kunne handle lidt ind hos Fakta, før jeg gik hjem samt puttede alle de nyindkøbte varer på helt rigtigt på plads.

En kulørt jernand


Hverdagen, Ænder.

Normalt gider min Skat og jeg ikke at bruge vores lørdage på at handle ind, for der er så mange andre hyggelige samt sjovere ting, vi langt hellere vil bruge vores weekender på, men i dag var vi nødt til at gøre og derfor besluttede vi at handle ind så tidligt som overhovedet taget muligt.

Vi startede med at køre til Netto på Holbækvej, for dels manglede vi flere af de helt almindelige hverdagsvarer derfra og dels havde jeg i det katalog, der godt nok først gælder fra i morgen, set et par virkelige flotte dekorative jernænder, jeg gerne ville se lidt nærmere på og selvfølgeligt endte det med, at jeg kom til at købe en af dem …

2013/03/30/101.jpg

… den kostede 129,00 kroner og den har så mange fine detaljer.

Da vi havde klaret dagens indkøb hos Netto på Holbækvej, kørte vi rundt om Stark i Ringstedsgade, der så bare ikke havde det, vi skulle bruge, derfra kørte vi til Super Best i Skomagergade, hvor vi kun købte et sønderjysk rugbrød, derfra til Posthuset i Jernbanegade, der først åbner klokken 10:00 altså en halv time senere, så det bliver ikke i dag, vi får hente den pakke, derfra gik turen så til Bygma på Bytoften, der ikke havde det, vi skulle bruge, så vi forsatte til Harald Nyborg på Industrivej, der så havde noget, vi måske kan bruge i stedet for det, vi ikke kunne få hos Strak og Bygma.

Vi afsluttede vores indkøbstur hos Aldi på Søndre Ringvej og derefter kørte vi hjem samt puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.