Dagsarkiv: torsdag, 28. marts 2013, 21:00

Påskeferiens allerførste dag


Hverdagen.

Hvor er det altså desværre bare så typisk, for min Skat og jeg har virkeligt glædet os noget så frygteligt samt talt ned til vores fem dage lange påskeferie og når vi så endeligt langt om længe kan komme til at tage hul på den, så er vi begge to så fuldstændige totalt energiforladte samt flade, at ingen af os har orket at når ret meget mere end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige i løbet af denne torsdag.

Så bort set fra at min Skat har tilberedt aftens menu, vi i fællesskab har aflivet dagens samlet opvaske og jeg har nået at vaske samt stryge to maskinfulde altså 50 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe samt skuffer, så har ingen af os nået ret meget andet fornuftigt og praktisk. Til gengæld har vi begge to så brugt tiden sammen med hver sin computer og jeg har nået at læse den igangværende bog helt færdigt samt hækle på det igangværende projekt, der nærmer sig sin afslutning.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/03/28/301.jpg

… æggekage ala Peter med fyld af bacon, en rest medister fra fryseren og fintklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt cherrytomater og nogle skriver rugbrød.

Det er meget muligt …


Hverdagen.

… at jeg af praktiske opgaver indtil videre i dag kun har nået at hænge to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på både vingetørrestativet og det vingeløse tørrestativ, der efterfølgende blev stillet ud på altanen, stryge det af det nyvasket tøj, der bliver pænest, når det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestiv på døren ind til soveværelset, vande alle vores potteplanter inklusiv dem, der står foran vinduet i opgangen, samt tale i mobiltelefon med Poul, men til gengæld har jeg så nået at læse den sidste sjettedel af Lene Kaaberbøls kriminalroman Kadaver Doktoren

2013/03/28/101.jpg

jeg købt i forgårs, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en rigtigt god læseoplevelse.

Skærtorsdag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det sjette lille udklip fra og i dag handler det om Skærtorsdag.

Det var om torsdagen, Jesus spiste den allersidste nadver sammen med sine tolv disciple, hvorefter han lagde sig på sine knæ og vaskede deres fødder for dem.

Ordet "skær" betyder lys, ren og sart. Det er derfor, at denne torsdag hedder skærtorsdag.

Det er også fordi, det var Jesus allersidste måltid før hans død, at det ifølge overtroen er forbundet med uheld at være tretten til bords. Så husk derfor altid: enten at være tolv til bords eller at invitere Ludvig den fjortende med for eksempel i form af en dukke eller et tøjdyr. Det kan dog også klares ved, at man sætter en nipsenål fast i bordets dug, da man jo dermed også har fjorten hoveder rundt om bordet.

I det gamle danske bondesamfund var det husbondens pligt at sørge for at alle hans tjenestefolk kom til alters i kirken for at få nadveren, og kirkens klokker skulle være helt tavse for at symbolisere Jesus forberedelse til langfredag.

I det gamle danske bondesamfund skulle hele husstanden skærtorsdags aften allerhelst spise "Skærtorsdagssøbe" eller "ni slags kål til påske". Begge dele var en form for suppe, der var kogt på ni forskellige slags grønt eller kål, og ifølge folkeovertroen så ville man efterfølgende være beskyttet imod sygdom i det kommende års tid.

De år, hvor påsken faldt meget tidligt, kunne det jo være meget svært at fremskaffe ni forskellige former for grønt eller kål, men så klarede man sig ved at spise spirer af for eksempel brændenælder, mælkebøtter og skvalderkål samt knopper fra forskellige frugttræer.

Man mener, at årsagen til, at det lige præcist skulle være ni forskellige former for grønt eller kål, skyldes, at nitallet anses for at være hellige, blandt andet fordi der jo som bekendt under normale omstændigheder går cirka ni måneder fra undfangelsen til fødslen af et barn samtidigt med det er der jo også den matematiske pudsighed ved nitallet, at uanset hvilket tal, man gang med ni, så vil resultates tværsum altid blive ni, hvilket ikke gælder for alle andre tal.

En anden årsag til, man i det gamle danske bondesamfund skulle spise ni forskellige salgs grønt eller kål skærtorsdag, skyldes, at man ifølge folkeovertroen dermed også var beskyttet imod heksene og deres kunster.

Lige som heksene flyver om natten ved Sankt Hans, så flyver de også om natten til skærtorsdag, men de søger altid for at være kommet hjem igen inden det er tid til at gå i kirke. Derfor var mange i gamle dage bange for at gå i kirken skærtorsdagaften også selv om de rent faktisk havde spist ni forskellige slags grønt eller kål til middag.

De modige havde dog en særlig mulighed for at finde ud af, hvem af deres medmennesker, der var hekse og dermed stod for egens trolddom, for de tog et hønnikæg altså det allerførste æg en ung høne ligger i lommen og dermed kunne de se, hvem af de tilstedeværende i kirken, der var hekse. For hønnikægget ville få dem til at se klart og dermed var heksene hovedbeklædning ikke egens traditionelle af slagsen, men der imod flødebøtter, lerpotter, gryde med mere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så besidder luften skærtorsdagaften samt nat også ekstra gode kræfter og derfor skal man hænge alle sine klæder samt sengetøj ud, for så forsvinder aller former for lopper, lus og møl fra det. End videre skal man også betragte vejret skærtorsdag, for skærtorsdags regn bærer guld i gren og skærtorsdags tø giver mange læs hø.

Skærtorsdag er helligdag i Danmark og Norge, men helt almindelig hverdag i Sverige og Tyskland. Så måske skulle man bruge dagen i dag til en lille shoppingtur på den anden side af sundet eller syd for grænsen ?