Dagsarkiv: mandag, 25. marts 2013, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2013/03/25/301.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 7% fedt, en fint snittet rød snackpeber, fint snittede blommecherrytomater samt friskpillede ærter…

2013/03/25/302.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Det var år 2013s tolvte uge …


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 41 forskellige små og store indlæg, jeg i løbet af sidste uge havde lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Mandag den 18.03.2013 …
Smut …
Hmm …
Det var år 2013s elvte uge …
Ugens allerførste solopgang …
Pakket ind
Ugens allerførste solnedgang …
Aftens menu …

Tirsdag den 19.03.2013 …
Næsten lige midt i ugen forkælelse
Den 19. marts 2013
Hmm …
Morgens høst …
Vi soldede
Mine fødselsdagsgaver
Aftens menu …

Onsdag den 20.03.2013 …
Hmm …
Forårsjævndøgn
Tillykke Rappe
Bogsold
Genbrugsænder – Del 3
Aftens menu …

Torsdag den 21.03.2013 …
Hmm …
Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag
Aftens menu …

Fredag den 22.03.2013 …
Hmm …
Årets tolvte fredag
Ugens femte solopgang …
Lyseblå hæklede grydelapper med snemænd
Ugens femte solnedgang …
Aftens menu …

Lørdag den 23.03.2013 …
Påsken før og nu
Verden slukker lyset i aften, gør du også ?
Så er …
En plads lige midt i en solstråle
Ugens sjette solnedgang …
Aftens menu …

Søndag den 24.03.2013 …
Palmesøndag
Lige midt imellem
Så er …
Ugens allersidste solnedgang …
Aftens menu …
Så gik der igen lige …

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Vor Frue Dag – Marias Bebudelses dag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag, der også hedder Marias bebudelse dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I løbet af et kalenderår har vi ikke mindre end syv dag, der er en form for festdag til ære for Jomfru Maria. Den første af dem falder sammen med Kyndelmisse og den anden af dem falder i dag, der er Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag.

I dag den 25. marts er der cirka ni måneder til juleaften og derfor er det i dag årsdagen for, at Jomfru Maria fik besøg af ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde verdens frelser.

Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag er ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

I det gamle danske bondesamfund påstod bønderne: "At Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag bærer tranen lys til senge", hvilket betyder, at ved årets anden hyldestdag til ære for Jomfru Maria var den lyse del af døgnet nu nået at blive så lang, at man ikke længere behøvede at tænde lys om aften. For den gang var det sådant, at man i slutningen af marts måned blot gik i seng, når der ikke længere var dagslys nok til, at man kunne se at udføre dagens mange praktisk gøremål uden bruge af tændte lys. Det vil sige, at man gik i seng ved cirka 19:30 tiden, men de stod jo også nogenlunde tidligt op den gang, for de stod op, når dagen begyndte at gry, hvilket vil sige ved cirka 5:30 tiden.

I det gamle danske bondesamfund håbede bønderne på, at det blev tøvejr på Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag, for som de sagde: "Vor Frue Dags tø giver hundrede læs hø". Til gengæld mente man, at hvis det fryser natten efter Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag, så vil det fryse de kommende 24 nætter.

I det gamle danske bondesamfund sørgede bønderne for på Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag at kikke ned i vibernes reder, for var der denne dag tre æg i hver rede, så ville det indeværende år blive et rigtigt godt vækstår for alle former for afgrøder.

Ifølge den gamle danske folkeovertro, så vender de første svaler tilbage til overfladen på Vor Fru Dag – Marias bebudelse dag, for den gang troede man, at svalerne havde gemt sig på bunden af kær og moser hele vinterne. Da ingen end ikke i deres allervildeste fantasi kunne forestille sig, at svalerne om efteråret var trukket til den allersydligste del af Afrika, hvor det er sommer, når det er vinter i Danmark.

Påskeharerne


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tredje lille udklip fra og i dag handler det om påskeharerne

2013/03/25/001.jpg

… der først blev en fast del af den nordiske forårs- og påsketradition i begyndelsen af 1900-tallet.

I det gamle danske bondesamfund blev harer betragtet som onde og ulykkebringende dyr, for den gang troede man fuldt samt fast på, at Fanden og heksene ofte optrådte i hareskikkelse.

Det var først for cirka hundrede år siden, at man så småt begyndte at acceptere harerne og kaninerne som forårs- samt påskesymboler, og påskeharerne eller kaninerne, der kommer med chokolade-, lakrids- eller sukkeræg, er med meget stor sandsynlighed kommet hoppende til Norden fra Tyskland.

Smut …


Hverdagen.

… og så var år 2013s tolvte weekend samt weekenden efter den elvte hele arbejdsuge efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er der forhåbentlig kun tre hele arbejdsdage tilbage, før min Skat og jeg kan holde en ekstra lang weekend i forbindelse med påsken.