For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det niende lille udklip fra og denne gang handler det om påskeæggene …

… ganske som jeg også skrev lidt om i forrige indlæg, så er det at spise æg om foråret og især i påsken noget man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra den meget gammel hedensk forårs- samt frugtbarhedsfest. For æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets samt påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik begræset mængder af spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det ottende lille udklip fra og i dag handler det om Påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle danske bondesamfund blev påskelørdag også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag i det gamle danske bondesamfund en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller, hvorefter man kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle danske bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under denne ægtrilling, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen som helst form for tvivl om, at alt dette med påsken og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.

Igen i dag har vi begge to været fuldstændige flade samt energiforladte, men min Skat nåede dog til træning og jeg nåede blandt andet at snitte fem peberfrugter, der efterfølgende kom i fryseren. Dertil kommer, at vi endeligt langt om længe fik tilsluttet vores gramfon, så nu kan vi komme til at høre vores LP´er, maxier samt singler.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… og jeg er godt nok ved at være langt mere en almindelig træt af snevejr.

I denne uge har Føtex tilbud på peberfrugter, så man får tre stykker for en rund tier, derfor købte jeg seks peberfrugter, da jeg handlede ind i mandags. Den ene af dem blev brugt til millionbøffen i tirsdage og de fem andre …

… har jeg brugt de sidste små tre kvarters tid på at snitte fint, hvorefter de kom ned i hver sin lille klare frostpose …

… der efterfølgende blev putte i vores fryser, så de næste fem gang, vi gerne vil have fintsnittet peberfrugt i en gryde-, pande – eller wokret, behøver vi ikke at bruge tid på at snitte peberfrugt, da det allerede er gjort.

… når nu foråret i hvert fald ifølge kalenderen startede den 1. marts, hvorfor er udendørstemperaturen i mit område af Roskilde så lige nu minus 2,6 grader og hvorfor har vejrguderne i løbet af natten drysset et pænt lag hvidt sne over det hele, for det har da godt nok intet absolut intet med forår at gøre ?

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det syvende lille udklip fra og i dag handler det om langfredag.

Det var om fredagen, Jesus blev korsfæstet, og det var en meget anstrengende, hård samt lang dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag og den var for øvrigt også den næstsidste dag i fasten.

I det gamle danske bondesamfund måtte man ikke fremstille noget med sine hænder langfredag, for hvis man for eksempel tillod sig at brodere, hækle, karte, kniple, spinde, strikke eller sy langfredag, så var det helt sikkert samt vist, at man ville få bulne fingre.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis det drypper fra træerne langfredags morgen, kan bonden roligt give rigeligt foder til sine dyr, men hvis det derimod ikke dryppe fra træerne langfredags morgen, så skal bonden spare på dyrenes folder, for så bliver det meget småt med det inden sommeren kommer.

Man plejede også at sige: "At regn langfredag spår et koldt forår samt en dårlig rughøst" og "langfredags mørke med tåge, da må vi hjertelig vor Gud anråbe, men bliver den klar, da får vi et godt samt frugtbart år".

Langfredag er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag. Langfredag er for øvrigt høj helligdag i både Danmark, Norge og Sverige.

Hvor er det altså desværre bare så typisk, for min Skat og jeg har virkeligt glædet os noget så frygteligt samt talt ned til vores fem dage lange påskeferie og når vi så endeligt langt om længe kan komme til at tage hul på den, så er vi begge to så fuldstændige totalt energiforladte samt flade, at ingen af os har orket at når ret meget mere end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige i løbet af denne torsdag.

Så bort set fra at min Skat har tilberedt aftens menu, vi i fællesskab har aflivet dagens samlet opvaske og jeg har nået at vaske samt stryge to maskinfulde altså 50 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe samt skuffer, så har ingen af os nået ret meget andet fornuftigt og praktisk. Til gengæld har vi begge to så brugt tiden sammen med hver sin computer og jeg har nået at læse den igangværende bog helt færdigt samt hækle på det igangværende projekt, der nærmer sig sin afslutning.

… æggekage ala Peter med fyld af bacon, en rest medister fra fryseren og fintklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt cherrytomater og nogle skriver rugbrød.