… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, mørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød.

… over Køgevej klokken lige præcist 18:13 …

… hvor jeg fotograferede det overfor viste billede via altanens lukkende vinduer.

Nej, det gør min Skat og jeg helt sikket ikke, for ingen af os har i modsætning til langt de fleste af vores medmennesker behov for at pleje en langt mere end dårlige samvittighed med hensyn til at passe på miljøet og dermed den verden, vi lever i.

Jeg mener, at det er langt vigtigere at handle, leve og tænke miljøbevist i det daglige end at gøre en lillebitte fuldstændigt ubrugelig indsat i en enkel times tid en gang om året. Noget så simpelt som de langt fleste ikke kan finde ud af.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at langt de fleste af dem, der hopper med på denne ide i aften, er de samme personer, der mener, at de er noget så miljøbeviste og gode af sig, fordi de har klasket et "Reklamer nej tak" skilt på deres postkasse, men hvis de skal bevæge sig bare 100 meter for at handle ind, så skal det foregå i bil, fordi de ikke kan magte at gå så langt og da slet ikke at bære deres nyindkøbte varer så langt !

Når det glæder miljøet, så skal man tænke globalt og handle lokalt, men lange de fleste gør dog det stik modsatte … for de tænker lokalt, da deres tankevirksomhed ikke rækker længere end til spidsen af deres egen lille egoistiske næsetip, til gengæld sørger de så for at svine globalt.

Hvis man for eksempel begynder at regne lidt på, hvor meget CO2, der er blevet brugt på at gøre reklame for denne happing og man så sammenligner det med den mængde CO2, der bliver sparet ved at nogle slukker det elektriske lys og tænder stearinlys, som også udleder CO2, i stedet for i aften, så er jeg bange for, at resultatet giver et meget højt negativt tal på bundlinjen.

For ifølge en undersøgelse, der er foretaget af Informationscenter for Miljø og Sundhed, vil de danskere, der deltager i lyseslukker-kampagnen i aften, udlede mere CO2 end normalt. Af den simple grund at et stearinlys udleder 31 gram CO2 i timen, hvilket er fire gram mere end en 50 watts pære udleder på den samme tid.

Dertil kommer, at det gennemsnitlig stearinlys som for eksempel et så kaldt antiklys udleder 300 milliarder miljø- og sundhedsfarlige partikler per time, hvilket er 7,5 gange mere, end den tætte myldretidstrafik på en af landets allermest befærdede gader nemlig H.C. Andersens Boulevard i København udleder på det sammen tidsrum.

Dertil kommer, at min Skat og jeg hele året rundt ikke belaster miljøet samt vores økonomi ved for eksempel at bruge skyllemiddel, der kun gavner producenternes bankkonto, tørre tøj i en tørretumbler, da jeg til al held ikke er så metal tung i badelen ( læs: doven ), at jeg ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at tørre det nyvasket tøj på et tørrestiv, samt at ingen af os til al held er så metale tunge i badelen ( læs: dovne ), at vi ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at klare opvasken manuelt.

End videre så bliver alt vores affald sorteret samt afskaffe korrekt og jeg nægter at få vores varer pakket ind en af de så kaldte gratis plastikposer lige som vi aldrig køber bæreposer, da vi foretrækker at bære vores varer hjem i vores stofnet, der efterhånden har et sted imellem ti og femte år på bagen og som kan genbruges i stort set det uendelige.

Man kan læse mere om happingen på www.burningpanda.dk.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det første lille udklip fra …

Nogen mener, at festlighederne i forbindelse med påsken er et levn fra en meget gammel hedensk forårsfest, men i dag kender vi jo nok bedst påsken som en kristen forårshøjtid til minde om Jesus død og efterfølgende genopstandelse.

I år 325 blev det i Nikæa besluttet, at kristne skulle faste i fyrre dage inden påsken, at fasten skulle indledes med askeonsdag, at der ikke skulle fastes om søndagene, og at påskedag altid skulle falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet.

Det er derfor, at påsken hver år falder på helt forskellige datoer inden for perioden fra og med den 22. marts samt til og med den 25. april.

Fasten blev dermed indledningen til påskehøjtiden. Da man skulle forsage alt mad og drikke for at rense sjælen og legemet som en symbolsk handling i solidaritet med Jesus faste ude i ørken. Efter fastetiden var man så bedre beredt til at modtage den hellige lærdom.

Efter reformationen i 1500-tallet, hvor protestantismen brød med den katolske kirke, faldt den lange fastetid helt bort. Nogle fastede dog forsæt i påskedagene og især på langfredag.

I dagens Danmark er mange af de gamle påsketraditioner helt faldt bort for at give plads til flere nye som for eksempel … påskefjersyn, påskekrimier, påskekrydsord og lignende former for tidsfordriv.

For kun nogle ganske få generationer siden var påsken den tid på foråret – lige som man gjorde det om vinteren ved juletid, hvor man samlede hele familien fra både nær og fjernt for at "hygge" sig med det helt store veldækkede frokostbord, der blev skyllet ned med diverse drikkevarer, men i dag bruger langt de fleste nok påsken til at nå at få gjort hovedrent i, til at klargøre altankasserne eller haven til sommerens høst af blomster, frugt og grønt, til at indlede årets sæson i båden, campingvognen eller sommerhuset, til at skifte bilens vinterdæk ud med sommerdæk og så videre.

I dag betragter de fleste af os nok mest af alt påsken mere som et par tre mere end "hårdt tiltrængte" fridage, der forlængere en weekend, end som en hellig højtid.

Som bekendt består påsken af fem forskellige helligdage og jeg vil hver af disse fem dage bringe en lille kort gennemgang af hvad hver af disse fem dage oprindeligt betød. Lige som jeg i de nærmeste dage vil bringe et lille indlæg om påskens forskellige symboler.