Min eksveninde i Rønnebærparken synes, jeg er tarvelig, fordi jeg ikke vil sige: "Undskyld" til hende for min dårlige opførelse. Nu er der så bare lige det ved det, at jeg er af den opfattelse, at andre behandler mig, som de ønsker, at jeg skal behandle dem eller skrevet på en anden måde giver nogen mig en fyldt lokumsspand i hovedet, må det jo være fordi, vedkommen ønsker at få en retur.

Jeg har allerede sagt: "Undskyld" til hende, fordi jeg i et set i bakspejlet dumt forsøg på at hjælpe hende tillod mig at stille et relevant spørgsmål til hende og jeg har også lovet hende, at jeg aldrig nogensinde mere vil gøre det, hvilket jeg også har tænkt mig at overholde, da jeg aldrig nogensinde mere under nogen som helst former for omstændigheder har tænk mig at gøre eller prøve på at gøre noget som helst for at hjælpe hende, men jeg vil altså ikke sige undskyld til hende, fordi jeg tillod mig at sige: "At hvis jeg ikke må stille et relevant spørgsmål, fordi det er en nedvurdering af din søn og jeg ikke er kompetent nok til at bedømme hvilke niveau, han ligger på, så er du, der knap nok kan finde ud af at tænde for en computer, nok heller ikke lige frem kompetent nok til at kunne bedømme på hvilket niveau, min Skat og jeg befinder os".

Igennem de sidste fem måneders tid har jeg intet absolut intet hverken hørt eller set til hende med mindre hun har følt sig tvunget til at sende en sms til mig for at svare på noget jeg har sendt eller skrevet til hende og for øvrigt har hun aldrig hverken ringet til mig eller skrevet en sms til mig for at sige: "Tak" for den lille elefant, jeg sendt til hende som et påskeæg, men jeg har valgt at undskylde det med, at det nok skyldes, den nok aldrig er nået frem til hende.

Forrige lørdag, imens min Skat og jeg knoglede på for at nå så meget som over hovedet taget muligt, modtog jeg så en sms fra hende, hvori der stod følgende: "Hej da jeg ikk høre fra dig sletter jeg dit nr", hvornår den er tikket ind på min mobil, ved jeg ikke, for jeg havde ikke tid til at tjekke den for smser før ved 21:00 tiden om aften og da jeg ikke helt forstod hendes sms, besvarede jeg den med følgende: "? Jeg gik ud fra, du allerede havde slettet det, især da du hverken har ringet eller skrevet".

Ved frokosttid den efterfølgende mandag modtog jeg så følgende sms fra hende: "Det samme gælder jo dig du har heller ikk skrevet vel så vi sletter bare".

Der findes bare ting, der befinder sig på så lavt et niveau, at jeg simpelthen bare ikke gider at misbruge min tid på dem og lige præcist på den niveau befinder den sms sig, så derfor undlod jeg at besvare den.

Næste dag ved frokosttid var fristelsen dog alligevel blevet lidt for stor for mig og derfor skrev samt sendte jeg følgende sms til hende: "En fuldstændig totalt dybt useriøs bemærkning fra din side af, som jeg simpelthen bare ikke kan tage alvorligt og især taget i betrækning af, at jeg igennem de sidste fire månedes tid intet har hørt fra dig og at du lige bort set fra i lørdags ikke har været i stand til at skrive en sms til mig med mindre du har følt dig tvunget til at besvare noget jeg har sendt eller skrevet til dig. Dette har jeg tilladt mig at tolke som om, du ikke længere ønsker at vedligeholde kontakten med mig og i min verden er der ingen som helst grund til, at jeg bruger eller retter misbruger tid på at vedligeholde kontakten med en, der ikke ønsker en opretholdelse af kontakten med mig".

Der gik cirka fem minutter, så modtog jeg følgende sms fra hende: "Så siger vi det", derud over har jeg intet hverken hørt eller set fra den side og skal jeg være 100% ærlig, så forventer jeg heller ikke nogensinde mere at gøre det, med mindre hun altså ringer eller skriver til mig omkring det tidspunk i slutningen af november måned, hvor hun under normale omstændigheder ville have kunne hente årets pakkekalender, men den er fra min side af blevet droppet og de 27 forskellige små og store elefanter, der var indkøbt til at udgøre indholdet af første søndag i adventsgaven, pakkekalendergaverne, julegaven samt hendes fødselsdagsgave står lige ud i en plastikpose, hvor de venter på, jeg enten aflevere dem i den nærmeste genbrugsbutik eller jeg støder på en, der samler på elefanter og som derfor vil blive glad for dem.

Det er langt fra første gang i mit liv, jeg er blevet kasseret efter brug, men jeg er simpelthen bare noget så forbandet træt af, at alle tror, de kan bruge mig som den dørmåtte, hvori de efter forgodtbefindende samt fuldstændigt konsekvensfrit kan tørre deres møgbeskidte fødder af i.