Arkiver

Årets 24. ups !


Hverdagen.

Min Skat og jeg gik hjemmefra ved 9:00 tiden i formiddags og jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede containere til dagrenovation, før jeg gik over til vores garage, hvorefter min Skat og jeg kørte ud til Hyrdehøjens Butiks center, hvor vi både fik solgt de tomme flasker samt fik handlet ind.

Derfra kørte vi ind til butikkerne på Holbækvej, hvor vi parkerede vores lille bil bag Super Best. Da vi havde klaret dagens indkøb hos Super Best, puttede vi de nyindkøbte varer i bilens bagagerum, hvorefter vi gik over til Netto for at handle lidt ind og tradition tro så startede vi med at se, om der var noget interessant i deres tilbudskasse, hvilket resulterede i, at jeg kom til at foretage årets 25. ups …

2011/09/24/001.jpg

… i form af et broderikit til et billede med en sart lysegul rose, der var sat ned fra 39,00 kroner til 15,00 kroner samt fire nøgler multifarvet bomuldsgarn i brune nuancer, der var sat ned fra 12,00 kroner per nøgle til 7,00 kroner per nøgle.

På vej hjem fra Netto smuttede vi lige rundt om Aldi på Søndre Ringvej, hvor vi fik handlet ind både til os selv samt til Poul, for vi har lovet ham, at vi kører ind til ham i dag, så vi blandt andet kan aflevere kattegufferne, kattemaden med mere, vi har købt for ham.